Man har ligesom altid brug for det, og her i vintermånederne, så er man tilbøjelig til at gå endnu tidligere i seng, for at være frisk til næste dag.
Det kræver at man slukker tv’et og lukker iPaden i god tid, så man kan finde roen på hovedpuden.
Og det er vigtigt at sove ordentligt, da man risikerer at tage på i vægt, få problemer med blodtrykket eller hjertesygdomme, hvis man ikke sover godt nok.
Det kræver dog også en god aftensmad, der ligger godt i maven uden at irriterer tarmene eller sætte fordøjelsen i vejret, og derfor skal du ifølge magasinet Health holde dig fra disse fem madvarer, hvis du vil døse direkte i drømmeland:
1. Bacon cheeseburger
Der er ikke noget mere syndigt end en stor, saftig og dryppende cheeseburger, der smager som englene synger.
Foto: Shutterstock
Men burgeren bliver et sandt mareridt, når først du lægger dig til ro. Fedtet fra osten, baconen og kødet sætter nemlig syreproduktionen i maven i vejret, og for meget syre kan føre til halsbrand, og så kan du nok regne ud, hvordan nattesøvnen bliver.
2. Rødvin
Det plejer jo at være kutyme, at man sagtens lige kan falde i søvn på et glas rødvin, og kan man ikke sove, har man jo typisk ikke drukket nok. For rødvinen og alkohol generelt omsættes alt for hurtigt i kroppen, hvilket kan føre til flere pludselig opvækninger i løbet af natten.
Ingen rødvin, hvis du vil sove godt. Foto: Shutterstock
Det ødelægger med andre ord kvaliteten af en god nattesøvn. I øvrigt er alkohol også ubehageligt for din kæreste eller partner, som du skal dele seng med. Alkohol forstærker nemlig alle former for snorken, så hvis du ikke ødelægger din egen søvn, så ødelægger du helt sikkert en andens tur til drømmeland.
3. Mørk chokolade
Det er ellers helt fint, at få et par gode stykker mørk chokolade, hvor det høje kakaoindhold har mange gode evner og gør meget godt for blandt andet blodtrykket. Men inden sengetid?
Foto: Shutterstock
Den går slet ikke, for chokoladen har et meget højt indhold af koffein, og du drikker jo heller ikke kaffe inden du går i seng, vel? Foruden koffein indeholder chokoladen også stoffet theobromin, der øger hjerterytmen og skaber rastløshed i kroppen.
4. Karry
Alle former for karryretter er et no-go inden du smider dig på hovedpuden. Blandingen af den fede opbagte sovs og krydderierne for dig til at vende og dreje dig, og en undersøgelse fra Australien viste, at krydret mad generelt fik søvnen til at udeblive. Så tænk også to gange, inden du vælger den stærkeste thairet hos dit lokale takeawayspot.
Foto: Shutterstock
5. Kød
Nu troede du lige, at du så bare kunne spise din livret, der jo i virkeligheden bare er al slags kød til aftensmad og stadigvæk sove tungt? Så må du tro om.
Foto: Shutterstock
Det proteinrige kød er en hård hund for maven, og sætter med det samme gang i fordøjelsen, der i forvejen nedsættes med det halve, når vi sover om natten. I stedet for at bruge kræfter på at slappe af og skrue ned for energien, så er din krop igang med at pille den hakkedreng med bløde løg fuldstændig fra hinanden.
Men hvad må jeg så spise?
Der findes et par gode alternativer, der både stiller sulten og den søde tand, og samtidig giver gode muligheder for at sove. Det er blandt andet bær, mælk, jasmin ris, bananer og søde kartofler.
Kvinde gik ud med skraldet: Da to drenge hørte en frygtelig lyd fra skraldespanden, kom politiet