Bekymrede forskere: Ny advarsel til alle, der ryger e-cigaretter

Emil Ryttergaard

379 uger siden

|

12/09/2017
Forskere har fundet en bekymrende sammenhæng mellem e-cigaretter med nikotin og farlige livsstilsygdomme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er jo bare damp, lyder det fra mange e-cigaretrygere, der har kvittet smøgerne til fordel for den elektroniske pind, der fylder lungerne med vanddamp i stedet for røg.  

Men forskere har kigget nærmere på e-cigaretternes indvirkning på kroppen, og flere resultater tyder på, at det ikke er risikofrit at ryge e-cigaretter - selvom vanddamp er mindre skadeligt end traditionel cigaretrøg.

En gruppe svenske forskere fra Karolinska Instituttet i Stockholm har lavet et forsøg med 15 frivillige, der aldrig har røget almindelige cigaretter. De blev bedt om at ryge e-cigaretter.

Forskerne undersøgte deltagernes hjerter efter blot 30 minutters brug af e-cigaretter, der indeholdte nikotin, og resultaterne er forbløffende.

Undersøgelsen viser, at testpersonernes blodtryk og hjerteslag steg betragteligt, mens deres hovedblodårer blev mere stive efter en halv times damp, og fire timer senere kunne lægerne stadig se effekten af e-cigaretterne med nikotin. 

Testpersonerne, der fik e-cigaretter uden nikotin, mærkede slet ikke den samme effekt. 

Forskerne understreger, at det er et meget lille eksperiment, men resultaterne peger på, at e-cigaretter med nikotin kan være mere skadelige for hjertet og blodomløbet end tidligere antaget. 

- Disse resultater er foreløbige, men her så vi helt klart en stigning i blodtryk og hjerteslag hos brugerne af e-cigaretter med nikotin. Og stivheden i deres arterier steg med det tredobbelte i forhold til den nikotinfri gruppe, siger Magnus Lundback, der er læge og en af forskerne bag undersøgelsen ved Danderyd Universitetshospital i Stockholm, til Mirror.

Hvis arterierne, også kaldet pulsåreren blive stive, så stiger risikoen for blodpropper og hjerteanfald betydeligt, da blodårerne har sværere ved at modstå et forhøjet blodtryk.

Alle mennesker vil opleve, at deres pulsårer bliver mere stive med alderen, men ryger man eksempelcis, stiger risikoen for åreforkalkning, der er den primære årsag til at pulsårerne blive stive. Jo mere elastiske blodårerne er, jo bedre kan blodårerne modstå et højere blodtryk. 

Det lille forsøg kan derfor være første skridt til at finde ud af, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser der er ved længere tids brug af e-cigaretter med nikotin, lyder det fra forskerne bag undersøgelsen.  

11-årig pige begyndte pludselig at snøvle, når hun talte: Tre dage senere måtte familien give hende ble på