Adskillige forældre indlagt med hjerteanfald: Alle deres børn havde samme ting tilfælles

Nicolai H

3 timer siden

|

04/03/2025
Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et bekymrende antal forældres hjerteanfald var alle startet på samme måde - og det involverede deres børn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når forældre sætter sig ved spisebordet for at hjælpe deres børn med matematik, er det sjældent med forventningen om, at det kan true deres liv.

Men i Kina ser det ud til, at lektiehjælp er blevet en uventet sundhedsrisiko – særligt for stressede forældre, der kæmper med at få deres børn til at forstå brøker og algebra.

Det skriver OddityCentral.

Fra irritation til hospitalsindlæggelse

I Hangzhou måtte en 40-årig mor en januaraften haste på hospitalet efter et mindre slagtilfælde. Hendes søn kunne ikke knække koden til et matematikproblem, og frustrationerne over hans manglende forståelse fik hendes blodtryk til at stige eksplosivt.

Kort efter en skarp hovedpine og opkastning blev hun diagnosticeret med en subaraknoidal blødning – et klassisk stressudløst slagtilfælde.

Læger advarer om, at det ikke er en enkeltstående hændelse. I de seneste år er lignende tilfælde blevet rapporteret i stigende grad.

Allerede i 2019 blev en 36-årig kvinde ramt af et hjerteanfald, efter at hendes søn ikke kunne løse et matematikproblem.

I 2020 skete noget lignende for en 45-årig far. Og i januar i år blev en 37-årig kvinde fra Jiangsu-provinsen akut opereret, da et voldsomt blodtryksfald og en aortadissektion sendte hende i livsfare – igen udløst af frustration over sin søns lektier.

Ifølge sundhedseksperter er kvinder særligt udsatte for denne type stressrelaterede sygdomme. Den konstante jonglering mellem arbejde, huslige pligter og sociale forventninger betyder, at ekstra frustrationer – såsom lektier – kan være dråben, der får bægeret til at flyde over.

Læger opfordrer nu kinesiske forældre til at tage pauser, når matematikken bliver for meget. Det er trods alt bedre at overlade brøkregningen til en tutor end at risikere en hospitalsindlæggelse.