7 tegn på sygdom, der kan ses på din hud

webmaster

258 uger siden

|

05/01/2020
Der kan være god grund til at tjekke din hud regelmæssigt, så du i tide kan spotte de 7 tegn på sygdom, der kan ses på din hud. Se, hvilke ændringer du skal være på vagt over for her.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Din hud er en sladderhank, og en god en af slagsen. Den kan nemlig fortælle dig, om der er foregår noget alvorligt inde i din krop.

Forandringer i huden – små som store – kan nemlig være blandt de første tegn på, at du bærer rundt på en eller anden form for sygdom.

Det kan for eksempel være sygdomme der har forbindelse til nyrer, lever og skjoldbruskkirtel, og huden kan endda vidne om kræft andre steder i kroppen eller om hjertesygdom.

Hvornår skal du tjekke din hud?

Gør det til en vane at tjekke din hud hver 14. dag i forbindelse med at du har været i bad og alligevel har tøjet af kroppen. Du kan også gøre det i forbindelse med sengetid.

Du bør gøre det selvom du ikke har mistanke om, at du fejler noget. For senere at kunne spotte forandringer, kræver det nemlig at du er opmærksom på, hvordan den plejer at se ud.

Og det betaler sig, for jo hurtigere du fanger tidligere tegn på for eksempel kræft i indre organer, jo større er sandsynligheden for at sygdommen ikke når at sprede sig.

7 tegn på sygdom, der kan ses på din hud

Du selvfølgelig ikke gå rundt i en evig tilstand af angst og frygte hver en lille plet, og derfor får du her 7 tegn på sygdom, der kan ses på din hud og som du skal holde øje med:

  • Tør hud
  • Kløende hud
  • Skinnede lidt tykke pletter på huden - især omkring hænderne
  • Gule eller brune plamager på huden
  • Røde eller hvide plamager på benene
  • Vorter på kroppen
  • Øget svedproduktion

Tør hud

Tør hud kan selvfølgelig skyldes at de kropsplejeprodukter du bruger, udtørrer huden, men har du meget tør hud, der klør, kan det være tegn på sygdom i nyrerne.

Opleves der farveskift i huden, så den bliver mere brunlig eller gullig, skal du være ekstra på vagt.

Tør hud med hævede røde eller blålige pletter kan til gengæld betyde, at det er mave-tarmsystemet, som den er gal med, og at der kan gemme sig kræft et sted i det. 

Skinnede pletter på huden

Får du væskeansamlinger på huden, som virker skinnende og lidt tykke i det, kan det være tegn på sygdom i forbindelse med skjoldbruskkirtlen og navnlig lavt stofskifte. Denne tilstand rammer oftere kvinder end mænd.

Der er ofte også andre symptomer tilknyttet i forbindelse med denne sygdom såsom træthed, hårtab og manglede energi.

Gule eller brune plamager på huden

Gullig eller brunlige plamager på huden kan skyldes der er problemer med leveren. Det kan være tegn på ophobning af jern i leveren, men det kan også være noget så alvorligt som skrumpelever, der er på vej.

Oplever du, at huden bliver mørkebrun eller ligefrem sort, kan det ligeledes skyldes problemer med leveren, men det kan også være galdeproduktionen, som den er gal med.

Hvis hele huden får en lys brun eller en gullig nuance og du oplever kløe og tørhed, kan der meget vel være tale om nyresygdom.

Røde eller hvide plamager på benene

Dukker der plamager op på underbenene og disse er rødlige, er det ret sikkert, at der er tale om diabetes. Specielt, hvis du samtidig oplever svampeinfektioner andre steder på kroppen typisk i underliv eller i munden.

Pletterne behøver dog ikke at være røde. Ser du hvide pletter, kan det således også dreje sig om diabetes.

Det skal for god ordens skyld lige nævnes, at hvide pletter også kan være en helt almindelig og uskadelig pigmentforstyrrelse, men dukker de op på andre steder af kroppen, kan det skyldes jernmangel.

Vorter

Vorter er som oftest godartede, men dukker der mange op rundt omkring på kroppen, kan der være udtryk for, at der er noget så alvorligt som kræft på spil et eller andet sted i kroppen.

Det er ofte i tarmsystemet, problemet befinder sig, og derfor er det vigtigt at gå til lægen i tide, for tarmkræft er ikke let at komme til livs, hvis den er begyndt at sprede sig. 

Øget svedproduktion

Din sved kan også sladre om alvorlige tilstande, men her vil symptomet optræde i forbindelse med svimmelhed, prikkende fornemmelse i armen eller decideret smerter i brystet.

I sådan et tilfælde er der noget alvorligt galt med hjertet, og man skal staks få fat i lægen.

Behandling

Gå altid til lægen, og lad være med at selvdiagnosticere. Der kan gemme sig en alvorlig tilstand bag de 7 tegn på sygdom, der kan ses på din hud, men der kan også i mange tilfælde være en harmløs årsag. Uanset er det eneste rigtige at opsøge sin læge.