Røde prikker på huden?
Det er vigtigt at vide, hvornår du skal gå til læge for at søge hjælp. Læs videre for at lære mere.
Hvad er de mulige årsager til små røde prikker på huden?
1. "Kirsebærknopper" eller Cherry Angiomas
Kirsebærknopper er ret almindelige og kan forekomme på ethvert område af din krop. De er også kendt som senile angiomer, og de ses oftest hos personer over 30 år. De ser rødt ud pga brudte blodkar inde i dem.
Mens den nøjagtige årsag til disse hudvækster ikke er klarlagt, så tror mange eksperter, at det har noget at gøre med genetik. Nogle mennesker er mere tilbøjelige til at få dem i forhold til andre. De er mere tilbøjelige til at komme frem under graviditet og er endda forbundet med klima og udsættelse for kemikalier. Du behøver normalt ikke at bekymre dig om disse hudvækster, medmindre du mærker en ændring i form, størrelse eller farve. Tal med din læge, hvis de ofte bløder.
2. Petekkie
Hvis du bemærker små runde røde prikker på huden, så kan det være petekkie. Disse vækster vokser som følge af blødning, og det er derfor, de kan se brune, røde eller lilla ud. De ser mere ud som et udslæt og viser sig i klynger. Farven forbliver den samme, selvom du trykker på dem. Og de kan optræde på dine øjenlåg eller indvendigt i munden.
Årsager: Mens petekkie er ret almindelige, så kan de indikere forskellige forhold. De mest almindelige årsager er en allergisk reaktion, lokal skade, autoimmune sygdomme, traumer og virale infektioner, der svækker koagulering. Visse medicinske behandlinger som kemoterapi og stråling samt leukæmi, idiopatisk trombocytopenisk purpura og andre knoglemarvsproblemer kan også få petekkie til at forekomme. Lægemidler som aspirin, heparin eller cortison kan også forårsage petekkie. De er mere almindelige hos nyfødte og bliver fremtrædende efter voldsom opkastning.
Behandling: Antibiotika ordineres i tilfælde af en infektion, der forårsager dannelse af petekkie. Hvis disse petekkie pletter er konsekvensen af skader på blodkarillærerne, skal du ligge ispakker eller kolde omslag over det berørte område. Det anbefales, at du anbringer et papirhåndklæde mellem din hud og ispakken. Dette forhindrer beskadigelse af hudoverfladen.
3. Keratosis pilaris
Keratosis pilaris (KP) forårsager også små røde pletter på din hud. Denne genetiske lidelse påvirker hårsækkene i huden og manifesterer sig ofte som grove, små folliculocentriske keratotiske papler. De beskrives også som kyllingeskind, kyllingebumser eller gåsebud og ses normalt på ydersiden, øverst oppe, på lår og arme.
Tilstanden bliver normalt bedre i sommermånederne og værre om vinteren, når huden bliver tør. KP er selvbegrænset og forbedres sædvanligvis med alderen. Der er ingen behandling til rådighed, men du kan bruge fugtgivende lotioner og cremer for at få det til at føles bedre.
4. Leukocytoklastisk vaskulitis
Leukocytoklastisk vaskulitis, eller almindeligvis kendt som overfølsomheds-vaskulitis, refererer til betændelse i små blodkar. Leukocytoklastisk er et udtryk, der anvendes til at henvise til immunforekomsternes eller neutrofilerne i blodkarrenes vægge. Sygdommen påvirker muligvis kun din hud eller spredes til andre organer i kroppen, herunder det centrale nervesystem, mave-tarmkanalen, hjertet, lungerne og nyrerne.
Symptomer: Når det påvirker din hud, bemærker du beskadigede blodårer, som bliver utætte. Det resulterer i blødning, der fremstår som små områder af lilla-røde, hævede læsioner eller små røde prikker, også kaldet palpabel purpura. Disse læsioner findes mest på benene. De giver generelt ikke symptomer, men du kan undertiden føle smerte og kløe. Mere alvorlig inflammation i blodkar kan resultere i store sår og blærer, som kan være ret smertefulde. De kan få dig til at døje med andre problemer, herunder opkastning, mavesmerter, muskelsmerter, feber, blod i urinen, svaghed, følelsesløshed og hoste.
Behandling: Din læge vil overveje din sygehistorie, inden den bedste behandlingsmulighed for leukocytoklastisk vaskulitis bestemmes. Hvis du oplevede en enkelt forekomst af små røde prikker på huden, så er dette en akut sag. Læsionen mindskes i dette tilfælde efter fjernelse af stof, infektion eller mad, der kan have forårsaget problemet. I tilbagevendende eller kroniske tilfælde vil din læge overveje flere andre faktorer for at vælge en behandlingsmulighed. Lægen kan bede om tests for at hjælpe med at identificere en underliggende systemisk sygdom. Lægen kan også give kortikosteroider og immunosuppressive midler, hvis sygdommen har spredt sig til dine indre organer. Medikamenter som dapson og colchicines kan hjælpe med at behandle kroniske tilfælde.
5. Rheumatisk feber (Gigtfeber)
Hvis du ikke søger lægehælp i tide i forbindelse med en halsbetændelse, så kan det resultere i gigtfeber. Det rammer normalt børn fra 5 og 15 år. Ældre børn og voksne kan også få feberen. Det er ikke en alvorlig sygdom, men når den forbliver ubehandlet, kan det medføre alvorlige problemer, herunder permanent skade på dit hjerte, slagtilfælde og død.
Da det er en komplikation, der kan støde til en halsbetændelse, bør du gå til en læge for at få lavet en test, hvis dit barn har visse specifikke symptomer, såsom ondt i halsen med hævede lymfeknuder og små rød prikker på huden. De kan også have problemer med at synke og have tykt næseblod.
Når først lægen bekræfter, at dit barn har gigtfeber, så vil der muligvis blive valgt en af de følgende behandlinger:
- Antibiotika vil blive ordineret til at hjælpe med at behandle infektionen, og det kan også ordineres som en langvarig behandling for at undgå en gentagelse
- Anti-inflammatoriske lægemidler vil blive brugt til at håndtere smerter. De mest almindelige valg er naproxen og aspirin. Nogle læger kan også bruge kortikosteroider til at reducere inflammationen.
- Dit barn bliver muligvis nødt til at tage antikonvulsive lægemidler i nogen tid, hvis ufrivillige kramper forårsager alvorlige problemer.
Desuden skal dit barn have masser af hvile, indtil smerterne og betændelsen går helt væk. Det er vigtigt at sikre hvile i mindst et par uger, hvis feberen forårsager hjerteproblemer.
