Blærebetændelse er mest udbredt hos kvinder, men mænd kan også være uheldige at rage tilstanden til sig.
Her kan du læse om, hvorfor sygdommen opstår, hvordan den behandles og ikke mindst om, hvordan du kan undgå at den opstår.
Blærebetændelse er, når der opstår infektion i blærens slimhinde. Den kan også sidde i den øverste del af urinlederen, som går mellem nyre og blære, og så taler man om, at den sidder i nyrebækkenet.
6 alarmerende tegn på blærebetændelse
Op til en fjerdedel af alle kvinder oplever at få blærebetændelse mindst en gang i deres liv.
Og er du gravid øges sandsynligheden for at blærebetændelsen kan sætte sig til den mere alvorlige nyrebækkenbetændelse.
Det er det kortere urinrør hos kvinder, der gør dem langt mere udsatte for at få blærebetændelse. Ikke mindst i forbindelse med sex.
Mænd rammes sjældnere og som regel kun i forbindelse med prostataproblemer. Det er stort set altid ældre mænd der rammes.
Er der problemer med at tømme blæren kan bakterierne vokse og ende med at irritere slimhinden i blæren, så der opstår infektion og eller bakterierne kan vandre op gennem urinlederne og skabe ravage i nyrebækkenet. Under graviditet er urinlederne særligt udvidede, hvilket er grunden til at man er mere udsat for nyrebækkenbetændelse i denne periode.
De alarmerende tegn på, at du har blærebetændelse, er som regel tydelige og kan variere alt efter om betændelsen har sat sig nyrebækkenet eller ej:
- Du skal tisse ofte eller pludseligt
- Let feber til højere feber (Som regel ikke blandt de første tegn)
- Urinen er mørk og måske plumret
- Smerter eller irritation, når du tisser
- Blod i urinen
- Smerter i siden ved nyrebækken
Ikke alle alarmerende tegn på, at du har blærebetændelse, behøver at være til stede for at du rent faktisk har diagnosen.
Årsager til blærebetændelse
Der er to grunde til at betændelsen opstår. Den ene er bakterier, og den anden er gærsvampe, men den mest udbredte årsag er bakterier.
Det er som regel bakterier fra tarmen, der er årsagen, og det er oftest de, der i daglig tale kaldes
coli-bakterier, der er skyld i tilstanden, men andre tarmbakterier kan også være årsag.
Er der stafylokokker i slimhinden ved skedeindgangen kan de også sætte sig og sætte gang i de alarmerende tegn på blærebetændelse.
Men det er ikke altid, at det er bakterier der er skurken.
En mindre hyppig årsag kan være Candida, altså en gærsvamp i skeden.
Behandling
Du skal selvfølgelig en tur inden om lægen og have taget en prøve, der kan vise, om du er så uheldig, at de alarmerende tegn på, at du har blærebetændelse, holder stik. Det sker ved en urinprøve, der skal udføre på en speciel måde, men er let og smertefri.
Og det er vigtigt at gøre det, fordi blærebetændelse i 5 % af tilfældene ender med at sætte sig som nyrebækkenbetændelse, der kan kræve indlæggelse på sygehus. Ikke mindst fordi dette i 10% af tilfældene kan medføre blodforgiftning.
Blærebetændelse kan let behandles med antibiotika.
Forbyg og undgå at få blærebetændelse
Der er flere ting, som du selv kan gøre for at undgå blærebetændelse.
- Sørg altid for at drikke rigeligt, så du kan få tømt blæren flere gange i løbet af dagen.
- Forsøg at tømme blæren helt, når du tisser.
- Sørg ikke mindst for at tisse lige efter samleje hver gang.
Ligesom tranebærsaft kan anvendes ved behandling i nogle tilfælde, kan det også hjælpe med at forebygge, hvis du drikker det dagligt, men i langt de fleste tilfælde vil det være nok at benytte de tre ovenstående råd.
Det er en derimod en myte, at træk eller kulde vil kunne resultere i blærebetændelse, men det kan selvfølgelig ske, at du bliver mere udsat for infektioner, hvis dit immunforsvar nedsættes, fordi du har været udsat for det og er blevet forkølet.
Det er dog heldigvis sjældent, at blærebetændelse når at blive rigtig alvorligt, men det er meget irriterende og kan altså også give ømhed, irritation og smerter, så det er forstyrrende i hverdagen at skulle trækkes med det.
Oplever du gentagende gange problemer, selvom du er dygtig til at følge rådene, bør du kræve at lægen hjælper dig med at finde årsagen til at det sker og ikke bare udskriver antibiotika.