Der er kun to typer bogstaver at holde styr på i vores alfabet, og de er relativ lette at kende forskel på. Alligevel kan vores vokaler og konsonanter volde besværligheder for såvel vores yngste som folk fra andre lande.
Vokaler og konsonanter
Den ene er vokalerne, der er lette at identificere, da man så at sige kan synge på dem. Det vil sige, at deres lyd kan trækkes ud og ikke ændrer sig, når synger dem.
Man taler også om vokaler som bogstaver med selvlyde, fordi gundlyden og navnet er det samme.
I det danske sprog har vi flere vokaler end eksempelvis det engelske sprog, da vi også har vokalerne Æ, Ø og Å. Bogstavet Å kom først til i 1948. Tidligere blev det skrevet som Aa, og derfor stod det til at starte med forrest i alfabetet. Først i 1955 fik det sin nuværende placering bagerst i alfabetet.
De resterende vokaler er:
A, E, I, O, U, Y.
Altså er der i det danske sprog kun 9 vokaler at forholde sig til.
Resten af alfabetets 29 bogstaver består således af konsonanter.
Konsonanterne kan man derimod ikke synge på, uden at de på en eller anden måde ændrer sig. K bliver for eksempel til å, n kan ikke trækkes ud til en lang tone, p bliver til e og m kommer bliver til em, når det synges.
Konsonanterne har så at sige to lyde.
De 20 konsonanter er:
B, C, D, F, G, H, J, K, L, M, N, P, Q, R, S, T, V, W, X, Z
Vokaler og konsonanter i sproget
Hvor det ikke er muligt at skrive ord kun ved hjælp af konsonanter, medmindre der er tale om sammentrækninger som mm eller nr., er det til gengæld muligt at lave ord kun ved hjælp af vokaler.
Et godt eksempel er ordet ae, som i sætningen ”Jeg tror, at jeg vil gå hen og ae hunden”. Der er dog ikke så mange andre eksempler på ord kun dannet af vokaler end det.
Det hele er rela
På papiret er dansk ikke specielt svært at forstå, men det samme gør sig desværre ikke gældende, når vi taler, for her kommer blandingen af vokaler og konsonanter til at fremstå anderledes.
Det talte danske sprog
Du har måske hørt, at dansk skulle være et svært sprog, og det kan være noget om, og det skyldes netop vores brug af vokaler og konsonanter.
Noget af det der gør det danske sprog vanskeligt, ikke bare for udefrakommende, der skal lære dansk, men også for danske småbørn, når de skal opbygge et ordforråd, er vokalerne.
Forskning viser nemlig, at danske børn på 1 til 1 ½ år forstår færre ord end jævnaldrende børn i andre lande. De danske børn kendte i gennemsnit 80 ord, mens eksempelvis svenske børn kendte hele 150 ord ifølge en undersøgelse.
Det er simpelthen svært for børnene at afkode på grund af de mange vokallyde, og jo flere vokallyde et sprog indeholder, jo sværere er det at lære, så problemet opstår ikke kun i Danmark, men i alle lande med sprog med mange vokallyde.
Et er nemlig vokaler, og der er der som sagt kun 9 at holde styr på, men vokallyde er en anden sag.
Forskerne fra Center for Børnesprog på SDU har fundet frem til, at det danske sprog har hele 22 forskellige vokallyde og 17 konsonantlyde. Antallet af vokallyde dermed ligger dermed langt over de andre syv sprog, som forskerne foretog sammenligning med.
Når vokalerne volder problemer, er det fordi, at det får enkelte ord til at hænge sammen, så de kommer til at lyder som et langt ord i stedet for eksempelvis tre adskilte ord.
For eksempel bliver ord som ”denne ene kage” til ”denneenekage”, og ord som ”hente alle bøgerne” bliver til ”henteallebøgerne”.
På skrift er opholdene tydelige, men når man taler, opleves pauserne ikke på samme måde, og det gør det svært for såvel udlændinge og indvandrere som små børn.
Skal du lære dit lille barn dansk, eller forsøger du at lære det danske sprog fra dig til en voksen med udenlandsk baggrund, gælder det altså om at tale så tydeligt som muligt og gøre sig umage for at ordene ikke skal flyde sammen.
De skal altså have en chance for at høre, hvornår et ord slutter og et andet begynder, og det kan være en svær øvelse, men der er ikke andet at gøre end at forsøge at være opmærksom på det, når man taler med andre mennesker.
