Når man taler om videnskabelig forskning, er det ikke til at komme uden om de to begreber validitet og reliabilitet.
Validitet og reliabilitet
Når det kommer til den medicinske verden og i det hele taget videnskabelig forskning, har man brug for at måle kvaliteten i den enkelte undersøgelse, og det er her, at vi støder på begreberne validitet og reliabilitet.
Vi kender også ordene fra engelsk. At noget er Valid = gyldigt og reliabel = pålideligt.
Validitet og reliabilitet handler altså kort sagt gyldighed og pålidelighed.
Med andre ord:
Har du nu også undersøgt det, som du har sagt, at du ville i problemformuleringen, og er de data, som du er kommet frem til af en ordentlig kvalitet?
Sådan måler du validitet og reliabilitet
Der er flere parametre, der skal kigges på, når det kommer til validitet og reliabilitet.
Validitet omhandler så at sige både din dokumentation, og din fortolkning af de data du finder frem til.
Om de er gyldige, afgøres af, hvordan forholdet er mellem de data, som har indsamlet og den problemstilling, som du i sin tid lavede og ikke mindst den konklusion, som du måtte nå frem til.
Du skal derfor i begyndelsen af dit projekt huske at besvare spørgsmål som:
- Har jeg ret faktisk fået målt, det jeg ville med denne undersøgelse?
- Er de kilder, som du har arbejdet med for at udvinde data, pålidelige?
- Var metoden rigtig i forhold til at kunne få svar på det de spørgsmål der er i problemformuleringen, eller skulle du f.eks. have valgt test frem for spørgeskema?
Ud over de målbare ting i denne sammenhæng, skal du også kigge på, hvordan du har arbejdet med din fortolkning. For validiteten kan også blive påvirket her, hvis du for eksempel har tolket data i en retning, der kun støtter fordomme eller idéer som er forudindtaget.
Reliabilitet går yderligere i dybden med selve data og den behandling, der har fundet sted, for hvor nøjagtige er de?
- Kan der opstå problemer i forhold til den rækkefølge eller formulering, der er i et spørgeskema for eksempel?
- Er der faktorer i de omgivelser, som indsamlingen af data har fundet sted under, forhold der kan have en eller anden form for indvirkning af resultatet?
- Er det instrument, der er anvendt 100 % pålideligt eller kan der i udformningen eller brugen af det forekomme unødagtigheder, der kan resultere i målefejl?
Kort og godt handler dette om, hvorvidt, hvis du skulle gentage hele forsøget fra start til slut, ville nå frem til nøjagtig samme resultat eller om der kan være små forskelle.
Banaliteter og små detaljer kan nogle gange gøre en stor eller lille forskel, og derfor er det vigtigt at sikre sig, at man så vidt muligt får luget ordentligt ud i alle de små faktorer der kan spille ind.
Sådan sikre du troværdigheden af din undersøgelse
For at øge sandsynligheden for at dit arbejde har en så høj validitet og reliabilitet som muligt, er det en god idé at anvende mere end blot en metode.
Der er flere forskellige måder, du kan gribe det an på, og jo mere grundigt du går til værks jo bedre, så overvej alle de muligheder der er.
En måde er at benytte mere end en undersøgelsesmetode.
En anden måde er at benytte mere end en teori.
Men lad være med at begrænse dig til to, hvis det giver bedre mening med tre eller fire, for faktum er, at jo større overensstemmelse der kan påvises mellem data fra de forskellige datakilder, jo højere vil graden af reliabilitet være.
Dog er der kun krav om, at to uafhængig af hinanden skal nå frem til det samme resultat for at man inden for videnskaben, når det handler om de empiriske eller eksperimentelle, anser resultatet for at have en høj reliabilitet.
Det vil sige, at når to mennesker, forsøg eller enheder sætter sig for at teste, undersøge eller afprøve det samme ”eksperiment” under samme omstændigheder skal det give udslag i det samme resultat.
Men man kan argumentere for, at det i nogle sammenhænge heller ikke pålideligt nok, for hvis lad os sige to forskerhold slæber samme bias med sig gennem to eksperimenter, så kan det godt være, at dette anses for at have en høj reliabilitet i første omgang, men hvis der ændres en lille smule på eksperimentet og det gentages to gange og nu fremkommer med et lidt andet resultat, hvilke af de to forsøg har så ret?
