Små, men vigtige og uundværlige ord. Sådan kan man beskrive denne ordklasse.
Stedord
Stedord er de ord som henviser til en ting, en person eller forhold uden at gøre brug af en beskrivelse eller et navn.
Det er ord som for eksempel:
- Hun
- Han
- Den
- Din
- Min
- Vores
- Deres
Stedord opdeles i flere undergrupper:
- Personlige
- Ejestedord
- Henførende
- Påpegende
- Gensidige
- Ubestemte
- Tilbagevisende
- Spørgende
Personlige stedord
Når man taler om personlige stedord, der også kaldes for personlige pronomener, menes der at de bruges om 1., 2. eller 3. person i ental eller flertal:
Ental
1. person ental: jeg, mig
2. person ental: du, De, dig, Dem
3. person ental: han, hun, den, det, ham, hende
Flertal
1. person flertal: vi, os
2. person flertal: I, De, jer, Dem
3. person flertal: de, dem
Eksempler:
- Jeg er træt og vil gerne hjem.
- Han er glad for, at I kom forbi.
- Hun glæder sig til sin 40års fødselsdag.
- I skal være meget velkomne.
- De løb efter hende i et forsøg på at indhente hende.
Ejestedord
Her henviser stedordet til ejerforholdet eller samhørighedsforholdet i ental eller flertal og kaldes også for possessive pronomener:
Ental
1. person ental: min, mit, mine
2. person ental: din, dit, Deres, dine, deres
3. person ental: sin, sit, hans, hendes, dens, dets, sine
Flertal
1. person flertal: vor, vort, vore, vores
2. person flertal: jeres, Deres
3. person flertal: deres
Eksempler:
Karl går tur med vores hunde.
Maria har sat sig ned med sin bog og åbnet sin PC.
Spis din kiks og tør dine øjne.
Det er hendes søn, men deres fælles datter.
Når det kommer ordet sin, bruges det til at henvise til subjektet i sætningen, og det sker ofte, at folk kommer til at bruge ordene hans eller hendes i stedet, hvilket ikke er korrekt, fordi det faktisk kan henvise til at genstanden tilhører en anden person.
Han satte sig ind i sin bil og kørte til butikken. Rigtigt
Han satte sig ind i hans bil og kørte til butikken. Forkert
Henførende stedord
Disse kaldes også for relativt pronomen. Det er ord der viser tilbage til en genstand, person eller begreb, der tidligere er nævnt selve i hovedsætningen og er ord som:
- Der
- Som
- Hvem
- Hvad
- Hvis
- Hvilken
- Hvilket
- Hvilke
Eksempler:
- Det var Karl, som gjorde det.
- Ved du, hvem der ejer den grå cykel henne ved muren?
- Hvad ved du om agurkesalat, som jeg ikke ved?
- Hvilke priser skal jeg sætte på de nye varer i butikken?
Påpegende stedord
Disse kaldes også for demonstrative pronomener og bruges, når genstande eller personer udpeges eller fremhæves. Det er ordene:
- Denne
- Dette
- Disse
- Sådan
- Sådanne
- Begge
- Samme
- Selv
Eksempler:
- Denne bog er et af de vigtigste værker af forfatteren.
- Dette er det frækkeste du har budt mig indtil videre.
- I disse tider gælder det om at være kreativ, og selv tage affære, når tingene ikke flasker sig automatisk.
- De, den og det kan også være påpegende. Det bliver de, når der bliver lagt tryk på dem, og din står foran et substantiv:
- Eksempler:
- Så du lige den godte der?
- Så du lige det?
- Har du begge hundene?
Gensidige stedord
Dette stedord pronomen beskriver at en handling gensidigt udføres af og rettes mod hver af de personer som subjektet i sætningen
Og er ord som: hinanden og hverandre.
Eksempel:
- Hvor er det godt, at I stadig er glade for hinanden.
Ubestemte stedord
Ubestemte, eller indefinitte, stedord henviser til noget alment eller en ikke identificeret genstand eller person. De ubestemte pronomener er:
- En
- Et
- Ingen
- Ingenting
- Intet
- Nogen
- Noget
- Nogle
- Man
- Hver
- Enhver
- Alt
- Alting
Eksempler:
- Er der ingen, der kan hjælpe med at slæbe kassen?
- Er der nogen, der har set min violin?
- Det er alt eller intet.
- Det kan enhver jo komme og sige.
- Sætter man komma foran at?
- Der er ingenting i verden jeg hellere vil.
Tilbagevisende stedord
Dette kaldes også for refleksive pronomen og er ordene sig mig, dig, os, jer og faktisk også ejestedsordene sit, sin og sine.
Det er ord, der viser tilbage til subjektet.
Eksempler:
- Han kaldte sig for verdens bedste elsker.
- Slog han sig, da han faldt ned ad trappen?
- Han slog sit knæ.
- Jeg slog mig.
Spørgende stedord:
Spørgende stedord kaldes også for interrogative pronomener og bruges i de spørgende sætninger. Det er de henførende stedord:
- Hvem
- Hvad
- Hvis
- Hvilket
- Hvilken
- Hvilke
Eksempler:
- Hvad er klokken?
- Hvilken dato er det i dag?
- Hvem har aftenvagten?
- Hvis støvle er det?
