Du har sikkert hørt om nitrat i forbindelse med blandt andet grundvand, men hvad er det lige det er, hvorfor har det så stor betydning i forbindelse med vores drikkevand?
Nitrat
Et gammelt ord for nitrat er salpeter, og kan du ikke høre det på det ene ord, kan du høre det på det andet: vi er ude i noget med kemi.
Gødning indeholder kvælstof, som er er salte af salpetersyren, og disse kaldes med en kortere betegnelse nitrit. Når de kommer i forbindelse med vand, spaltes de i en metalion og en nitration, og det er nitrationen, der altså kaldes nitrat som også beskrives formlen NO3−.
På den positive side er nitrat eller rettere sagt den gødning som den er en del af nødvendig for vores økosystem, fordi det optages planterne, der omsætter det, så de kan lave klorofyl og aminosyrer.
Der er også bakterier i jorden, der nyder godt af nitrat og kan udnytte den energi, der frigives når den omdannes til nitrit.
Og det er alt sammen fint i små mængder, som hvis du har et økologisk landbrug, der hele tiden flytter rundt på sine køer til forskellige marker og på den måde groft sagt hele tiden skaber en sund og nærende kost til dem selv.
Men hverken nitrat eller nitrit kan bindes i jorden, og når der ikke er balance i det sker, som det er tilfældet ved for eksempel store industrielle landbrug, betyder det, at det følger vandbevægelsen.
Nitrit kan omdannes til luftformigt kvælstof, der består af bakterier, men det er en tidskrævende proces, der betyder, at kvælstoffet havner i vores grundvand og skaber kvælstofforurening, fordi der mange gange ikke er langt nok ned til grundvandet.
Og planterne kan ikke nå at optage de gigantiske mængder som konventionelle storlandbrug hælder ud, så det betyder altså, at nitrat ender i vores grundvand og dermed i vores drikkevand.
Grundvand og samfundsmæssige problemer
Ødelægges vores grundvand har det naturligvis store samfundsmæssige og personlige konsekvenser, og derfor er det også et kæmpeproblem, når det konventionelle landbrug anvender kvælstofholdige kunstgødninger med nitrat som kvælstofkilde.
Nitrat i drikkevandet kan nemlig påvirke vores sundhed særdeles negativt. Der er derfor fastsat en
grænse for, hvor meget nitrat der må forefindes i drikkevandet, hvis vi skal undgå at blive forgiftede af nitrit på kort sagt, men konsekvenserne kan være meget større, da nitrat i grundvandet faktisk også mistænkes for at kunne være en medvirkende årsag til kræft.
Risikoen for akut forgiftning med nitrit og blå børn-syndromet. Men nitrat i drikkevandet mistænkes også for at være medvirkende årsag til mavekræft.
Selvom grundvandet iltes og filtreres gennem filtre af sand, når det når vandværkerne, er det slet ikke nok til at befri det ellers rene vand fra det nitrat som landbruget har hældt i.
Sådan undgår du nitrat
Der er ikke umiddelbart noget du kan gøre på den korte banen for at undgå nitrat i dit drikkevand, men du kan vælge at købe økologisk i stedet, og gå uden om de fødevarer, der er produceret af store industrielle landbrug.
Danmark har heldigvis allerede fra 1980erne sat ind over for problemet og fået nedbragt nitratudvaskningen fra landbrugsdriften til grundvandet mange steder, men der er stadig lokale områder i landet, hvor landbruget er ligeglade med nitratindholdet og EU’s direktiver og ikke sørger for at få det nedbragt, selvom de udmærket godt ved, er lykkedes fint andre steder, og derfor må det tolkes som en mangel på vilje.
Der er derfor brug for indsatsplaner lokalt for at beskytte grundvandet mod forurening med nitrat, men som forbruger kan man altså også gøre noget langsigtet ved at investere i fødevarer der er avlet på en mere forsvarlig måde, der tager hensyn til såvel dyr som miljø, hvilket vil sige, at det ikke er nok, at dyret er økologisk, altså får økologisk foder, det skal også gå på græs/være fritgående som minimum for at forebygge problemet.
Det er nemlig vigtigt at pointere, at vi ikke kun får nitrat gennem drikkevandet – vi får det også gennem andre fødevarer, hvilket betyder, at man kan risikere at indtage betydelige mængder at nitrat uden at vide det.
Nitrat omsættes i mundhulen delvist til nitrit på grund af bakterier, som så kommer videre rundt i kroppen, men de grænseværdier som der arbejdes med for nitrat i drikkevandet, går altså mest på akut forgiftning.
Især helt små børn kan være følsomme overfor nitrit og kan resultere i sygdomme som ‘blå børn-syndrom’, hvis indholdet i blodet bliver for stort, men den ses heldigvis sjældent hos spædbørn i Danmark, men langtidsvirkningerne af nitrat kan være fatale og kroniske sygdomme som tarmkræft er også under mistanke for at have en forbindelse til nitrat.
