Har du nogensinde undret dig over, hvorfor vi har en tredeling af magten i Danmark?
Så kan du finde svar på det og på meget mere om de forskellige instanser her.
Magtens tredeling
Princippet om magtens tredeling er efterhånden spredt godt ud i denne del af verdenen, og selvom den kan variere lidt fra sted til sted, så er den underliggende idé den samme.
Magten skal fordeles ud på flere instanser for at beskytte samfundet som helhed bedst muligt.
Magtens tredeling er:
- Lovgivende magt - Folketinget og regeringen
- Udøvende magt - regeringen
- Dømmende magt - domstolene
Sådan fungerer de tre statsmagter
De tre statsmagter holder hinanden i skak, og i Danmark ser det således ud.
Den lovgivende magt: Her finder vi Folketinget og regeringen, som kan fastsætte de generelle retningslinjer og regler. De kan for eksempel vedtage, hvordan en straframme skal se ud, altså op til hvor mange år fængselsstraf kan en specifik type af forbrydelse straffes med.
Den udøvende magt: Her finder vi regeringen, som kan bruge de fastsatte regler i forhold til befolkningen. Det bruger den så offentlige instanser til at håndhæve som politiet, militær og diverse myndigheder såsom Skat.
Den dømmende magt: Her finder vi domstolene, der kan afgøre retslige tvister og ikke mindst foretage en pålægning og udmåling af straf.
De kan for eksempel bestemme, at selv om en forbrydelse kan give op til 10 års fængsel, så vil de kun give 2 års fængsel for den pågældende forbrydelse.
Domstolene er både et sted, hvor man som almindelig borger kan henvende sig og få afgjort konflikter, men den har også en funktion, som holder den lovgivende og udøvende magt i skak, og sørger for at de ikke kan misbruge deres magt over borgerne.
Og det sker at magtbeføjelser overskrides som i tilfælde som Tvindsagen, hvor politikerne gav særlige beføjelser via en lov som Højesteret senere dømte ugyldig.
Den fjerde statsmagt og anden kontrol
Du har måske hørt om begrebet den fjerde statsmagt. Dette er en mere uformel instans bestående af pressen, og denne kan have ret stor indflydelse, når det kommer til at tage sager op. Derfor er det også vigtigt at en presse er fri og at der i et samfund hersker ytringsfrihed.
Folketinget udpeger desuden en ombudsmand, der er uafhængig og skal kontrollere den udøvende magt.
Ombudsmanden vælger selv, hvilke sager, der skal undersøges og han skal have adgang til alt materiale, men dennes afgørelser er kun vejledende.
Historien bag
Det var forfatteren Montesquieu, der i 1700-tallet udviklede læren om magtens tredeling. Han var meget optaget af det græske system med demokrati og ikke mindst de græske filosoffer og deres tanker – deriblandt Aristoteles, som var blandt de første til at påpege, at det ville komme folket til gode, hvis der eksisterede en opdeling.
Men der var også en indflydelsesrig inspirationskilde og det var briten John Locke. I 1690 udgav han sit værk med titlen Two Treatises of Civil Government, hvor han opstillede de tre magter, som vi kender, samt en fjerde som han kaldte den føderative magt, som skal varetages af den udøvende magte.
Altså er det ikke en selvstændig instans som sådan, for han havde luret at en sådan konstellation kunne føre til en regulær borgerkrig.
Og Locke vidste i nogen udstrækning, hvad han talte om, for 1600-tallets England var fyldt med politiske stridheder og borgerkrig, så intet under at Montesquieu lænede sig op ad ham og udtænkte sin idé om magtens tredeling, så den kunne fungere som værn mod misbrug fra magthavernes side, fordi de tre instanser er uafhængige af hinanden.
Charles de Secondat, Baron de Montesquieu levede fra 1689 til 1755 og nåede derfor ikke at se sine idéer blive bragt til live, da den franske revolution først startede 1789 og kongemagten nedlagt i 1792.
Montesquieu studerede politisk struktur i andre samfund, og var blandt de skarpeste kritikere af enevælden i sit hjemland Frankrig.
I sit værk "Om Lovenes Ånd", der var intet mindre end banebrydende på denne tid, præsenterede og forsvarede han sin idé om magtens tredeling og dennes nødvendighed.
Montesquieu var ikke i tvivl om, at det var altafgørende at det var en valgt folkerepræsentation, der skulle stå for at være den lovgivende magt.
Men til gengæld skulle der også være en instans, bestående af samfundets elite, der havde vetoret over for de love som folkets repræsentanter kom frem til.
Men faktisk var Frankrig slet ikke det første land, der tog hans idéer til sig. Det var derimod det nye land mod vest, Amerika, og her kan de ses i den amerikanske forfatning, der kom til i 1783.
