Beskæftiger du dig med undervisning, er Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel en hjørnesten, og du måske du allerede kender lidt til den, men her får du en grundig gennemgang af modellen, så du kan være med selv, hvis du aldrig har hørt om den før.
Hiim og Hippe
Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel er blevet til på baggrund af Hilde Hiim og Else Hippes teori.
Der er tale om et redskab til brug for analyse, når man han brug for at se nærmere på et undervisningsforløb, for at sikre at læringen er så optimal som muligt.
Hiim og Hippes værktøj - Den didaktiske relationsmodel viser, at når et område påvirkes, så påvirkes alle de elementer som indgår i den.
Der er nemlig relationer mellem de 6 forskellige elementer, og derfor kan selv små ændringer medfører større eller mindre forskelle i det, som man kommer frem til.
Den didaktiske relationsmodels seks elementer
Der er 6 punkter i Hiim og Hippe (den didaktiske relationsmodel).
De er som følgende:
- Læringsforudsætninger
- Rammefaktorer
- Mål
- Indhold
- Læreprocessen
- Vurdering/evaluering.
Her finder du en uddybende forklaring på de enkelte punkter.
Den didaktiske relationsmodel
Læringsforudsætninger
Når man talerom læringsforudsætninger, ser man på, hvilke interesser og kompetencer de der skal lære har i forhold til selve undervisningens forløb.
Læringsforudsætninger kan altid ændres i takt med at udviklingen af undervisningsforløbet skrider frem.
Rammefaktorer
Ved rammefaktorer menes der de elementer der anvendes.
Rammefaktorer kan bedste fald fremme muligheden for læring, og i værste fald begrænse den.
Når der henvises til de såkaldte rammefaktorer, tænkes der på sådan noget som:
- Regler
- Love
- Skoleorganisatoriske midler (Dette kan både indbefatte ting som økonomi, midler eller udstyr i undervisningen, fagplaner eller selve ledelsen etc.)
- Det lokale miljø
- Kulturelle sider
Der er altså rigtig mange ting, der kan spille ind ved rammefaktorerne ved Hiim og Hippe og den didaktiske relationsmodel.
Mål
Når vi taler om den didaktiske relationsmodel, er det nødvendigt at opstille nogle mål for, hvad man gerne vil opnå med undervisningen.
Som lærer skal man kunne fastlægge undervisningens hensigt specifikt, hvilket vil sige, at man skal vide, hvilken retning der er tale om, og hvad det specifikke formå er med selve læringen.
Indhold
Indholdet er selvsagt vigtigt, og formes ud fra de førnævnte mål, når de er lagt fast. Og her skal man forholde sig til to former.
Den ene form for indhold er det åbne, også kaldet det manifeste.
Den anden form for indhold er det skjulte, også kaldet det latente.
Tilsammen beskriver det, hvad undervisningen skal handle om, hvordan det skal tilrettelægges og ikke mindst hvilken rolle de forskellige aspekter i analysemodellen spiller.
Læreprocessen
Her skal man beskrive, hvem der står for at tilrettelægge forløbet, og hvordan man forestiller sig at læringen skal foregå.
Nogle gange er et læringsforløb bedst tilrettelagt, hvis det kun er læreren, der har været inde over, men andre gange kan der være en gevinst ved at tage de lærende med på råd og tilrettelægge forløbet i en eller anden form for samarbejde med dem.
Her er der 3 forskellige metoder, som der kan hjælpe en god læringsproces på vej, og de er som følger:
- Sammenhæng mellem praksis og teori
- Oplevelsesorientering
- Medbestemmelse
Sammenhæng
Ved sammenhæng mellem teori og praksis knyttes teorien, der anvendes i undervisningen, sammen med de lærendes egne erfaringer, og det kan være en stærk metode, navnlig for dem, der er mere hands on-orienteret.
Oplevelsesorientering
Ved oplevelsesorientering giver undervisningen de lærende en mulighed for at kunne opbygge deres egne erfaringer omkring et givent emne.
Medbestemmelse
Ved medbestemmelse lærer de lærende om de demokratiske værdier, der er højt værdsat i det moderne samfund ved at skulle deltage aktivt i og samarbejde omkring undervisningen.
Vurdering / Evaluering
Når man skal vurdere, hvordan undervisningsforløbet klarer sig i forhold til hensigten og diverse mål m.m., er det vigtigt, at der foregår en evaluering af både processen omkring selve undervisningen og af den læring, som de lærende gerne skulle få ud af forløbet.
Fordelen ved Hiim og Hippe (den didaktiske relationsmodel)
Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel giver en rigtig god referenceramme for underviseren både når det handler om at planlægge et undervisningsforløb, men også når det gælder om at evaluere og reflektere over, om et forløb lever op til sit fulde potentiale.
Det giver med andre ord underviseren et rigtig godt værktøj i hverdagen til at sikre et godt grundlag for den optimale undervisning, hvis han eller hun sørger for at anvende den hyppigt.
