Cykelfeberen har for alvor bidt sig fast i danskerne og det med god grund. For med bare tre etaper tilbage i verdens største cykelløb, venter der os et cykeldrama uden lige. Kan hele Danmarks cykeldarling, Jonas Vingegaard, indhente Tourens nuværende favorit, Tadej Pogacar?
”Jonas Vingegaard har vist imponerende styrke ved dette års Tour de France, hvor han må siges at stå bag et af cykelsportens helt store comebacks taget hans voldsomme styrt i Baskerlandet Rundt i betragtning. Og selvom Pogacar her i løbets afsluttende fase ligger stærkt i feltet, så har Vingegaard fortsat danskerne i ryggen. Står det mellem netop Vingegaard og Pogacar, så tror hele 69 pct. af vores Oddset-kunder på, at det bliver Vingegaard, som for tredje gang i træk indtager øverste trin på sejrsskamlen,” fortæller Thomas Theede Therkildsen, der er Tour de France-ekspert og oddssætter hos Danske Spil, i en pressemeddelelse.
Forud for Tourens start kunne Danske Spil melde, at der blandt Oddsets kunder var dødt løb mellem de to rivaler, Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar. Selvom Pogacar lige nu ligger i førerposition i Touren, så har Vingegaard i den grad demonstreret sit comeback-potentiale, hvilket har vendt troen til Vingegaards favør. Og spørger man Danske Spils Oddset-kunder, så mener størstedelen, at skiftet af den gule trøje vil finde sted efter dagens 19. etape. En etape som af flere er blevet omtalt som den helt store ’Vingegaard-dag’.
”Danskerne har hele tiden været optimistiske på Vingegaards vegne, og med 19. etape i sigte er troen på ham særligt stor, og det er til at forstå. For med lange stigninger og ekstreme højder har etapen næsten alt det, et Vingegaard-hjerte begærer. Dertil spår vejrudsigterne høj varme, hvilket tidligere har vist sig ikke at gavne løbets anden helt store stjerne, Tadej Pogacar. Om det lykkes Vingegaard at overhale Pogacar, vil tiden vise, men sker det, kan Vingegaard – foruden at skrive dansk historie med et Tour-hattrick – også sikre vores dygtige kunder gevinster til en samlet værdi på minimum 2,7 millioner kroner. Et beløb, vi forventer, vil vokse sig større i takt weekendens sidste etaper,” siger Thomas Theede Therkildsen og afslutter:
”Vi glæder os til at følge de sidste etaper på tæt hold – og så håber vi selvfølgelig, at Tour de France igen i år bliver rødt og hvidt.”
Følg de sidste etaper i årets Tour de France på TV2.