Henrik Møllgaard gør sig klar til OL: Finder især én ting frustrerende

Nicolai H

22 uger siden

|

19/07/2024
Sport
Foto: Wikimedia Commons
“Det er jeg selvfølgelig lidt træt af,” afslører landsholdslegenden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sommeren er over os, og det betyder, at OL i Paris står for døren.

De danske håndboldherrer er i fuld gang med forberedelserne og træningen, så de kan stå knivskarpt på banen.

Med modstandere som Frankrig og Egypten i de første kampe er der lagt op til et brag af en start.

Med på holdet finder vi back-spilleren og landsholdsikonet Henrik Møllgaard, der fik sig en snak med HER&NU på håndboldherrernes mediedag den 9. juli.

Hans begejstring for at være tilbage i OL-truppen var ikke til at tage fejl af, men han kunne alligevel ikke skjule en vis ærgrelse over planlægningen.

"Det bliver jo lidt et todelt OL for vores del med, at vi starter i OL-byen og får lov til at opleve det hele, og så rykker vi jo desværre ud den sidste halvdel, hvis vi ellers er dygtige nok til at gå videre fra puljen," sagde han.

Henrik havde særligt set frem til at opleve nogle af de andre topatleter, men det ser ud til, at det ikke bliver tilfældet.

"Jeg kommer jo desværre ikke til at se stjernerne fra NBA, fordi de starter i Lille (Nordfrankrig, red.), hvor vi så slutter. Så vi bytter jo med basket-delen, som så rykker ind, og det er jeg selvfølgelig lidt træt af," afsluttede han med et smil. De "vanvittige atleter" fra basketballverdenen må altså klare sig uden opbakning fra Møllgaard.

Danmark spiller deres første OL-kamp den 27. juli klokken 21, hvor Nikolaj Jacobsens håndboldherrer møder storkonkurrenterne Frankrig, der både skal forsvare deres EM-titel samt OL-guldet fra Tokyo i 2020/2021.