Ren Mike Tyson: Se boksestjerne bide sin modstander flere gange!

Henrik Rothenbücher

293 uger siden

|

01/04/2019
Der gik næsten Mike Tyson i den, da de to britiske boksere Kash Ali og David Price boksede i weekenden. Ikke bare EN men hele TRE gange, bed Kash Ali nemlig sin modstander.

Dagens topnyheder

For nogle mennesker er der ingen grænser for, hvad de vil gøre for at vinde. Sådan et menneske er Kash Ali, og for ham gjaldt alle kneb, da han ville besejre sin landsmand David Price i en stor boksekamp i weekenden.

Allerede i 3. omgang kommer Kash Ali i problemer, og han prøver at løse dem ved at bide sin modstander. Han formår at bide ham i både armen, halsen og maven, før dommeren adskiller de to kamphaner i 3. runde.

Kampen får dog lov at fortsætte indtil 5. runde, hvor Kash Ali bliver ramt så hårdt, at han begynder at vakle rundt i ringen. Han får fat i sin landsmand igen, inden han falder forover og tager David Price med i faldet. Her ligger de to ovenpå hinanden, hvor Kash Ali igen formår at bide sin landsmand, hvilket kan man se bevis på, da de bliver adskilt igen.

Mens de ligger på gulvet, kan man se hvordan David Price råber til dommerne ”He’s biting me” (Han bider mig).

Kamplederen kalder timeout, og forsøger at løfte Kash Ali op fra gulvet, men det er stort set umuligt. Da han endelig kommer på benene, vælger dommeren dog at afblæse kampen

Rigtig set af kamplederen at smide ham ud

”Her i 3. runde ser vi det første bid, og det er fuldstændig uacceptabelt,” lyder det fra den britiske kommentator, da man ser højdepunkterne fra weekendens kamp.

”Han prøvede bare at komme ud af den. Han havde ingen intentioner om at vinde kampen på lovlig vis,” fortsætter kommentatoren.

Også kampens danske kommentator Claus Borre var overrasket over at se Kash Ali bide sin modstander.

”Absurd afslutning må man sige. Det er rigtig set af kamplederen at smide ham ud og stoppe kampen,” lyder det fra Claus Borre, der kommenterede kampen på Viaplay.

Kampen blev afblæst og sejren gik dermed til David Price, der også havde været den dominerende faktor i kampen. David Price virkede dog ikke synderligt sur på Kash Ali, selvom han var blevet bidt flere gange.

Den besynderlige video kommer blot en uge efter, at en anden sjov situation opstod under en boksekamp. Her provokerede den ene bokser sin modstander helt vildt, men han smed det hele på gulvet før sekunder før, at kampen sluttede.