OL er lige om hjørnet: Nu har Nikolaj Jacobsen offentliggjort landsholdstruppen

Nicolai H

23 uger siden

|

10/06/2024
Sport
Foto: Shutterstock
Håndboldherrerne skal snart kæmpe for OL-guldet - men hvem skal med af spillere?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nu er der ikke længe til hele Danmarks håndboldherrer skal kæmpe for OL-guldmedaljerne i Paris - og spændingen tager for alvor til nu.

Mandag formiddag annoncerede landstræner Nikolaj Jacobsen de håndboldspillere, der skal varme op til OL-turneringen. Og til manges glæde er Mikkel Hansen at finde i truppen.

Det skriver TV 2 SPORT.

Træningslejren, som foregår i Faaborg på Fyn, vil samle 20 spillere, som skal forberede sig intensivt over seks dage. Den endelige trup, der skal repræsentere Danmark ved OL, vil blive udvalgt den 3. juli og vil bestå af 14 spillere samt tre reserver.

"Samlingen skal bruges på at spille en masse for at se, hvilke opstillinger der fungerer, og hvad vi kan gøre brug af under OL," udtaler Nikolaj Jacobsen om den forestående træningslejr.

Udover Mikkel Hansen har Jacobsen også udtaget de rutinerede spillere Henrik Møllgaard og Hans Lindberg, som, ligesom Hansen, ikke deltog i den sidste samling.

Truppen minder i høj grad om det hold, der tidligere på året mødte Kroatien og Norge. Jacobsen forklarer, at udvælgelsen er et spørgsmål om prioritering og balance i truppen, da det med kun 14 spillere er udfordrende at gardere sig mod skader og udmattelse.

"Det er en balancegang at ramme plet, for det er svært med kun 14 spillere at gardere sig mod alt. Med potentielt otte kampe på 16 dage skal man finde ud af at fordele kræfterne og samtidig kunne stå imod, hvis der kommer en skade. Så jeg gør mig mange overvejelser," siger han.

De danske håndboldikoner skal starte OL-eventyret den 27. juli, hvor Tyskland venter på Jacobsen og co.

Her er landsholdsspillerne, der skal skæres ned fra 20 til 14 inden OL:

Målmænd

  • Niklas Landin, Aalborg Håndbold

  • Emil Nielsen, FC Barcelona

  • Kevin Møller, Flensburg-Handewitt

Fløjspillere

  • Magnus Landin, THW Kiel

  • Emil Jakobsen, Flensburg-Handewitt

  • Niclas Kirkeløkke, Rhein-Neckar Löwen

  • Hans Lindberg, Füchse Berlin

Stregspillere

  • Lukas Jørgensen, Flensburg-Handewitt

  • Magnus Saugstrup, SC Magdeburg

  • Simon Hald, Aalborg Håndbold

  • Emil Bergholt, Skjern Håndbold

Bagspillere

  • Lasse Andersson, Füchse Berlin

  • Simon Pytlick, Flensburg-Handewitt

  • Mikkel Hansen, Aalborg Håndbold

  • Thomas Arnoldsen, Aalborg Håndbold

  • Rasmus Lauge, Bjerringbro-Silkeborg

  • Mads Mensah, Flensburg-Handewitt

  • Henrik Møllgaard, Aalborg Håndbold

  • Mads Hoxer, Aalborg Håndbold

  • Mathias Gidsel, Füchse Berlin