Skal Jonas Vingegaard til Tour de France? Træner deler bekymrende melding

Nicolai H

28 uger siden

|

10/06/2024
Sport
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu sætter Jonas Vingegaards træner procenter på sandsynligheden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Jonas Vingegaard kæmper i øjeblikket for at blive klar til Tour de France.

Efter det voldsomme styrt under Baskerlandet Rundt, hvor han pådrog sig flere alvorlige skader, herunder brækkede ribben, et brækket kraveben og en punkteret lunge, er danskerens kamp mod tiden i fuld gang.

Indtil nu har hans hold, Team Visma - Lease a Bike, meldt ud, at han kun kommer til at deltage i det prestigefyldte etapeløb, såfremt at han er 100 procent klar til at konkurrere.

Men hvor stor er sandsynligheden for, at det sker? Det giver Tim Heemskerk nu svar på over for B.T.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

Meldingen fra Vingegaards træner lyder på, at der lige nu er 50 procent chance for, at danskeren stiller til start.

"Jonas har brug for endnu et par gode træningsuger, før vi kan sige, at han er tilbage til det niveau, han plejer at have inden Touren. Der er stadig noget kondition, der skal indhentes", siger Tim Heemskerk.

Selvom meldingen trods alt 'kun' lyder på at være 50/50, så er der alligevel andre ting, der peger på, at Vingegaard nærmer sig topform.

Træneren fortæller nemlig også, at den ydmyge Glyngøre-dreng er klar til at slutte sig til holdet på højdetræningslejren i Tignes.

Har været hårdt ramt

Team Visma - Lease a Bike har bestemt ikke haft noget positivt forår.

Udover at Vingegaard har måtte tilbringe næsten to uger på hospitalet, så har Van Aert også meldt afbud til flere planlagte løb i kølvandet på at være styrtet.

For få dage siden kom det også frem, at Dylan van Baarle og Steven Kruijswijk ikke kommer til at deltage i Tour de France, fordi de begge styrtede i Critérium du Dauphiné.

Som om det ikke var nok, så så det i går dagens lys, at Sepp Kuss også har problemer:

"Sepp Kuss stiller ikke til start på den sidste etape i Dauphiné. Han har ikke følt sig på 100 procent de seneste etaper, og med hans forberedelser til Tour de France i baghovedet har vi besluttet at give ham den nødvendige pause", skrev holdet på X.

Amerikaneren mener dog ikke, at det kommer til at påvirke hans Tour de France.