Officielt: Kasper Hjulmand stopper som landsholdstræner

Nicolai H

22 uger siden

|

19/07/2024
Sport
Foto: Stefan Constantin 22/Shutterstock
Foto: Stefan Constantin 22/Shutterstock
Efter 54 kampe som træner for landsholdet, takker Hjulmand af. Hans erstatning er fundet

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

EM i Tyskland blev den sidste gang. Kasper Hjulmand har besluttet at træde tilbage som landstræner efter 54 kampe.

Det har DBU offentliggjort i en pressemeddelelse.

"Det har været en utrolig ære og privelegie at få lov til at være træner for vores alle sammens landshold igennem fire år. Jeg har givet alt, hvad jeg havde, for at opnå succes og for at få folket til at samle sig om holdet. Det at repræsentere sit land er det absolut største, jeg kan forestille mig, og jeg vil se tilbage på en fantastisk tid med stor opbakning til vores drøm," fortæller den nu tidligere landsholdstræner.

Beslutningen kommer efter fire år fyldt med både triumfer og skuffelser.

Kasper Hjulmand, der tog over efter Åge Hareide i 2020, har ledt det danske landshold gennem både op- og nedture. Den største triumf kom under EM i 2021, hvor Danmark nåede helt til semifinalen mod England på Wembley.

Derimod blev VM i 2022 en skuffelse, da Danmark røg ud allerede efter gruppespillet i Qatar.

Her er hans erstatning

Hjulmand har selv valgt at stoppe, og DBU har annonceret, at Morten Wieghorst vil tage over som midlertidig landstræner resten af året.

EM-ottendedelsfinalen mod Tyskland blev Hjulmands sidste kamp som landstræner. Det danske fodboldlandshold skal derfor nu vende sig til en ny kaptajn ved roret for første gang i fire år.