Nye restriktioner får konsekvenser for EM i håndbold

Julie Møller

210 uger siden

|

10/12/2020
Sport
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
De nye restriktioner får konsekvenser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom regeringen og myndighederne har indført restriktioner i flere kommuner, herunder Herning, kan selve kampafviklingen ved EM i kvindehåndbold fortsætte.

Det oplyser DHF i en pressemeddelelse. 

Men det får dog alligevel konsekvenser for turneringen. 

Læs mere om at tippa em 2021 her.

“Det er nemlig fortsat tilladt at afvikle elitesport, dog nu uden de op til 500 publikummer som tidligere. Nedlukningen får derfor ikke betydning for den sportslige del af mesterskabet, mens det altså betyder, at antallet af mennesker, som må være i Jyske Bank Boxen i Herning, må nedjusteres,” skriver DHF.

Ingen gæster til kampene

Hvis du har set nogle af de forrige kampe ved EM, så har du kunne se lidt gæster til kampene. Men det er fortid nu.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Før nedlukningen måtte der være op til 500 mennesker i hver af de to arenaer, hvilket betød at der – når alt arbejdende mandskab var trukket fra – hver aften kunne være en lille mængde udefrakommende gæster, som kunne overvære håndbolden på lægterne. Med den yderligere nedlukning er det ikke muligt mere, men der må fortsat være de nødvendige mennesker i arenaen, som har et arbejde, de skal udføre, fx tv-hold, presse og officials, oplyser DHF i pressemeddelelsen.

Torsdag starter mellemrunden

EM i kvindehåndbold går torsdag ind i mellemrunden, hvor seks hold i hver arena kæmper om at komme videre til finaleweekenden, og Danmark er fortsat med.

Danmark spiller deres første kamp i mellemrunden fredag, hvor de møder Sverige. Søndag står Danmark over for Montenegro, og tirsdag spiller holdet gruppefinalen mod Rusland. Alle kampe er klokken 20.30, og de kan ses på TV 2. Finalen bliver spillet søndag d. 20. december klokken 18.00.