Nu er datoen sat: Populært TV 2-program vender tilbage

Julie Møller

210 uger siden

|

10/12/2020
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Lige om lidt kan seerne glæde sig til en ny sæson.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

'X Factor' vender tilbage efter nytår. Det oplyser TV 2. Programmets nye sæson får premiere fredag 1. januar 2021 klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 PLAY.

I den nye sæson er det kendte ansigter, der toner frem på skærmen. Nanna Øland Fabricius og Thomas Blachman bliver endnu en gang en del af dommertrioen, mens Sofie Linde igen er vært på X-factor.

Dj Martin Jensen er ny i dommerpanelet. Han overtager pladsen ved dommerbordet fra Ankerstjerne, der har været dommer i de to foregående sæsoner.

“Jeg glæder mig til at skyde et nyt tv-år i gang, når vi 1. januar tager hul på TV 2s tredje sæson af ’X Factor’. Optagelserne til de første otte 'X Factor'-programmer er i kassen, og jeg glæder mig til at dele dem med resten af Danmark,” fortæller underholdningsredaktør på TV 2, Dorte Borregaard.

Yngste mand på holdet

Med sine 29 år er Martin Jensen den yngste i dommertrioen. Men det kan man ikke se på hans CV. Den nye X-factor dommer har blandt andet arbejdet sammen med verdensstjerner som Ed Sheeran, Katy Perry og Jason Derulo.

Dommerne i 'X Factor' 2021, Martin Jensen, Nanna Øland Fabricius og Thomas Blachman. Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Skulle han få brug for hjælp, så kan han rette henvendelse til sine erfarne meddommere, Nanna Øland Fabricius og Thomas Blachmanm. Sidstnævnte har med undtagelse af en enkelt sæson har han været at finde ved dommerbordet, siden X-factor startede i Danmark tilbage i 2008. Han har blandt andet ført duoen Anthony Jasmin til sejr i 2014, og i 2019 vandt Blachmans 23-årige deltager, Kristian Kjærlund, konkurrencen. I den seneste sæson løb 20-årige Alma Agger med sejr, og her var det igen Blachmans, der var med til at hive førstepladsen hjem.