Niklas Landin tager stor satsning: Det skal han nu

Nicolai H

29 uger siden

|

28/05/2024
Sport
Foto: katatonia82/Shutterstock
Foto: katatonia82/Shutterstock
Den danske målvogter har fået en vild mulighed, han ikke kunne takke nej til.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Investering i vin er måske ikke det første, man tænker på, når det handler om håndboldspilleren Niklas Landin.

Men Landin, som er bedst kendt for sine præstationer på håndboldbanen, ser store muligheder i vinverdenen, både som en personlig interesse og som en investeringsmulighed.

Og derfor har den danske målmand har netop kastet sig ud i en ny rolle som investor i den danske winetech-virksomhed Jero.

Det skriver Finans.

Niklas Landin begyndte sin rejse i vinverdenen som almindelig investor og forbruger af vin, hvor han købte og opbevarede vine med henblik på videresalg. Han fandt hurtigt fascination i vin som et investeringsobjekt og besluttede at tage skridtet videre som investor i selve virksomheden.

Landin forklarer: "Jeg synes egentligt bare, at det kunne være spændende at bevæge mig lidt ind i vinverdenen, og så har jeg altid haft en idé om, at man ikke kun skal investere i aktier."

Jero, der blev stiftet i 2019, tilbyder brugerne en platform, hvor de kan købe enkelte vine eller partier, som opbevares af Jero, indtil de sælges videre med fortjeneste.

Virksomheden har oplevet en stigende interesse, og ifølge direktør Anders Tang Henzell er der to hovedårsager til dette. For det første er efterspørgslen på vin stabilt stigende, især i nye markeder som Indien og Afrika, hvor en voksende middelklasse øger forbruget.

For det andet mindskes antallet af eksklusive vine over tid, da de løbende bliver drukket, hvilket øger deres værdi.

Landin Han ser ikke kun vin som en spændende hobby, men også som en stabil og robust investeringsmulighed. "Jeg synes, at det kunne være spændende at åbne min verden lidt mere inden for vin. Jeg er stadig lidt grøn, men det er spændende at høre om og følge udviklingen på vinen," siger Landin.

Vine i alle prisklaser

Selvom vin kan være en dyr fornøjelse, behøver investeringer på Jero ikke at koste en formue. Priserne starter fra omkring 500 kr., men kan gå helt op til sekscifrede beløb.

Landin selv har investeret i vine fra Bourgogne, som kostede omkring 50.000 kr., men bemærker, at de fleste vine ligger mellem 1.000 og 5.000 kr.

Jero tilbyder ikke kun en platform for de passionerede vinentusiaster, men også for dem, der søger stabile investeringsmuligheder. Historisk set ligger afkastet på vininvesteringer omkring 8 procent, hvilket gør det til en attraktiv mulighed for dem, der ønsker en sikker bund i deres investeringsportefølje.

Med Landin som ny investor håber Jero at kunne tiltrække endnu flere danskere til vinmarkedet, og understreger at vin kan være både en nydelse og en klog investering.