Mathias Gidsel i vild jubel: Det varede hele natten

Nicolai H

15 uger siden

|

02/09/2024
Sport
Foto: Team Danmark
Foto: Team Danmark
Den danske håndboldstjerne har god grund til at være i godt humør.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Weekenden bød på Schlager Musik til den helt store guldmedalje - bogstavelig talt.

Füchse Berlin sikrede sig lørdag aften den eftertragtede tyske Supercup-titel, og det blev naturligvis fejret med manér.

Mathias Gidsel, Lasse Andersson og resten af holdet havde god grund til at slå sig løs, efter en intens finale mod Magdeburg, der endte med en 32-30 sejr i Düsseldorf.

Sejren blev dog ikke kun fejret på banen.

Efter kampen blev holdets bus omdannet til en vaskeægte partybus, da kursen blev sat mod Berlin. Stemningen var i top, og det bidrog den danske superstjerne Mathias Gidsel i høj grad til.

"Vi spiller en række gode, gamle sange, som alle kender. Oasis for eksempel. Vi er et karaoke-hold, så alle synger med," fortalte Gidsel til Bild, før holdet tog hul på den festlige bustur.

Gidsel delte også lidt om, hvordan han selv ville markere sejren.

"Jeg drikker nok en gin og tonic, men ellers er vand også godt. Vi drikker helt sikkert en øl eller to på bussen og skaber en god stemning," sagde han.

Da bussen endelig rullede ind i Berlin klokken 05.30 søndag morgen, var festen dog langt fra slut for alle. Ifølge den tyske spiller Fabian Wiede tog de fleste spillere hjem i seng, men han undlod at nævne, hvem der eventuelt fortsatte festlighederne i hovedstaden.

Med fire mål fra Gidsel og hele otte fra Andersson spillede de to danskere en afgørende rolle i Füchse Berlins triumf. Det var uden tvivl en sejr, der blev fejret med lige dele sang, dans og måske lidt tømmermænd dagen efter.