Janni Ree smider bombe midt i skilsmisse: Jeg vil altid elske Karsten

Nicolai H

15 uger siden

|

02/09/2024
Kendte
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Der er trods alt elskværdige følelser midt i dramaet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Skilsmissen mellem Janni og Karsten Ree har fyldt meget i medierne den seneste uge, og det har ikke været en rolig affære. På trods af en stormfuld tid med gensidige politianmeldelser og beskyldninger om psykisk og fysisk vold, har Janni Ree nu valgt at nuancere sit syn på det forhold, der har præget hendes liv de seneste 11 år.

Det var kun få dage siden, at Janni i podcasten "Det vi taler om" udtrykte dyb frustration over sin snart-eksmand, hvor hun gik så langt som at sige, at hun ville ønske, hun aldrig havde mødt ham. Karsten Ree blev beskrevet som både "voldsom, kold og kynisk", og hun sammenlignede deres forhold med et far-datter-forhold – langt fra den romantik, man kunne forvente.

Men nu har Janni Ree skiftet kurs. I en ny udtalelse til Her&Nu's podcast "Marcus og Realitypanelet" åbner hun op om de gode sider af deres forhold og indrømmer, at hun stadig har kærlige følelser for Karsten:

"Det er jo et hårdt ord at sige, man fortryder. Der har jo også været nogle gode ting, det er jo slet ikke det. Men det er mange år, hvis du ikke har det godt, at være i et forhold på 11. Det er usundt for dig," forklarer Janni Ree med en vis refleksion.

Hun uddyber sine følelser over for SE og HØR og tilføjer, at hun altid vil have en særlig plads i sit hjerte til Karsten:

"Selvfølgelig vil jeg altid elske Karsten for de gode år, vi havde sammen. Han vil altid have en plads i mit hjerte, også selvom han har gjort mig ondt og er min bøddel," fortæller hun til mediet.

Udtalelserne kommer i kølvandet på en uge, hvor Janni Ree ikke har holdt igen med sin kritik af Karsten. Blandt andet har hun beskrevet sim kommende eksmand som værende "voldsom, kold og kynisk".

Janni har de seneste dage brugt tiden i Schweiz, væk fra de danske medier og de røde løbere - for en stund.