Janni Ree deler nye detaljer om forholdet til Karsten: "Jeg var en sygeplejerske"

Nicolai H

1 minut siden

|

30/08/2024
Kendte
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Den snart forhenværende rigmandskone følte sig som “en husbestyrerinde” i ægteskabet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter elleve år som par er det nu slut mellem Janni og Karsten Ree.

Det, der engang startede som en kærlighedshistorie, har udviklet sig til en fortælling om opofrelse, sygdom og mangel på gnist - og medierne har fået billet på forreste række.

Janni Ree er ikke bleg for at sætte ord på den turbulente tid, hun har gennemlevet sammen med den 26 år ældre Karsten Ree.

"Han har været syg i alle elleve år med den ene sygdom efter den anden. Jeg har sat hele mit liv til side og varetaget alt for ham," fortæller Janni Ree til SE og HØR.

Var mere et job end et forhold

Janni beskriver deres forhold som alt andet end romantisk. Det, der engang måske kunne kaldes et partnerskab, udviklede sig efterhånden til et forhold, hun kalder for et "far-datter forhold."

Hun uddyber, hvordan hun følte sig reduceret til en husbestyrerinde og sygeplejerske, altid stående til rådighed for Karsten.

"Jeg var som en husbestyrerinde. Jeg var en sygeplejerske, og skulle altid stå til rådighed. Jeg har tilsidesat alt. Der var ikke andet end ballade. Der var kaos fra dag et. Han ydmygede mig gang på gang, og folk blev ofte utilpas i vores selskab," siger Janni Ree, der tilføjer, at hun trods alt har forsøgt at løfte Karsten og give ham den støtte, han havde brug for.

Nu er Jannis tålmodigheden sluppet op, og hun har besluttet at træde ud af skyggen og tage kontrol over sit eget liv igen.