Jonas Vingegaard afslører i interview: Tænker ikke at jeg skal cykle

Nicolai H

17 uger siden

|

12/07/2024
Sport
Foto: Shutterstock
Ikke alt handler om cykling for den forsvarende Tour-vinder.

Dagens topnyheder

Jonas Vingegaard er for tiden i fuld gang med at trampe hårdt i pedalerne ved årets Tour de France.

Men de største nyheder for den forsvarede Tour-vinder finder vi på hjemmefronten.

Sammen med sin hustru Trine venter han deres andet barn, og den glædelige begivenhed påvirker hans cykelplaner for efteråret.

Familien før førertrøjen

Kort før starten af Tour de France kom det frem, at Jonas og Trine skal være forældre igen.

Parret, som allerede har datteren Frida der blev født i september 2020, glæder sig til at byde endnu et medlem velkommen i familien.

Og nogle gange skal ryttercyklen skiftes ud med barnevognen.

Under sit interview i TV 2’s ”AftenTour” torsdag aften delte Jonas Vingegaard sine tanker om familieforøgelsen og de kommende planer.

Ingen Vuelta for Vingegaard

Jonas Vingegaard blev spurgt om sine planer for Vuelta a España, som begynder den 17. august og varer frem til 8. september. Hans svar var klart: Familien kommer først.

"Det er til efteråret, og det er klart, at jeg vil jo gerne være hjemme, når vi får vores andet barn," fortæller Vingegaard.

"Så lige hvad det angår, tænker jeg heller ikke, at jeg skal køre cykelløb oveni det, og det ved holdet også godt, at de nok ikke får meget ud af at sende mig til cykelløb, når det er lige oveni."