Håndboldfans krydsede fingre: Nu kan de glæde sig over stor Niklas Landin-nyhed

Nicolai H

11 uger siden

|

01/10/2024
Sport
Foto: katatonia82/Shutterstock
Foto: katatonia82/Shutterstock
Den gode nyhed alle danske håndboldfans havde håbet på.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Aalborg Håndbolds fans har holdt vejret siden deres stjernemålmand Niklas Landin under OL måtte tage en ufrivillig pause på grund af en knæskade.

Skuffelsen var til at tage at føle på, men nu kan der ånde lettelse i det nordjyske.

Landin har nemlig været under kniven, og operationen er gået lige efter bogen. Så selvom holdet har vaklet en smule uden deres mur i målet, er der lys forude.

Det bekræfter Aalborgs direktør, Jan Larsen, der kunne melde optimistisk ud til B.T.:

"Niklas blev opereret i sidste uge, og det gik rigtig godt. Alt er gået, som det skulle. Så lige nu er han i gang med genoptræningen."

Landin på sidelinjen – hvad betyder det for Aalborg?

Landins fravær har naturligvis været mærkbart på banen, og Aalborg Håndbold har i hans fravær måtte se modstanderne trække fra.

Med tab til både RK Zagreb i Champions League og Mors-Thy Håndbold på hjemmebane har Landins skade føjet en ekstra udfordring til Aalborgs allerede tætpakkede program.

Men fansene behøver ikke at vente for evigt på et comeback fra deres supermålmand. Klubben regner med, at Landin vil være ude i omkring fire til seks uger, hvilket betyder, at han – alt afhængig af genoptræningen – kan være tilbage mellem start og midten af november.

Jan Larsen er dog forsigtig med præcise tidsangivelser:

"Vi forventer, at Niklas er ude i fire-seks uger, men det er jo svært med sådanne skader. Indtil videre går det efter planen, så det håber vi, det bliver ved med."