Kryptisk udmelding chokerer: Narko hos Mette Frederiksen?

Nicolai H

11 uger siden

|

01/10/2024
Kendte
Foto: Wikimedia Commons
En ny bog inkluderer et kapitel om landets statsminister, der trækker overskrifter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Katherine Diez har en unik historie at fortælle, når det kommer til hendes tid som kæreste med den tidligere klimaminister, nu EU-kommissær, Dan Jørgensen.

I et af de mere usædvanlige højdepunkter fra deres forhold blev hun inviteret til statsministerboligen Marienborg, hvor hun deltog i et nytårstaffel med den socialdemokratiske regering – og ikke mindst statsminister Mette Frederiksen.

I et interview i DR-podcasten "Genstart" deler Diez episoden, som også bliver beskrevet i hendes bog "I egen barm."

Hun var nervøs inden festen, især på grund af tidligere klummer i Berlingske, som kunne tolkes som kritiske overfor Mette Frederiksen. Trods hendes bekymringer blev det en ganske udramatisk oplevelse.

"Vi snakkede slet ikke om klummen, det fyldte intet for hende," fortæller Diez i podcasten, mens hun beskriver, hvordan hun og statsministeren endte med at hygge sig – Frederiksen med en håndbajer og Diez med et glas hvidvin.

Stoffer hos Mette?

En passage fra Diez' bog, som podcastens vært, Anna Ingrisch, læser højt, har dog vakt opsigt.

Diez skriver: "Jeg siger ikke, at jeg tog coke på Marienborg. Men det ville være sjovt, hvis jeg tog coke på Marienborg."

På spørgsmålet fra værten, hvorvidt dette er en bekræftelse eller blot en sjov kommentar, modtog Ingrisch intet andet end stilhed fra Diez. Stilheden taler måske sit eget sprog.

Katherine Diez har været en markant stemme i medierne, både som skribent og med sit forhold til flere kendte skikkelser, herunder Dan Jørgensen og senere tv-kokken Adam Price. Det var under forholdet med Price, at hun udviklede et decideret kokainmisbrug, hvilket hun nu åbent taler om.