Danskerne bliver advaret: Nyt sparekrav vil ramme flere borgerne

Kamille Isaksen

11 uger siden

|

01/10/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der skal spares markant resten af året og langt ind i 2025.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Helt konkret mærkes sparekravene i politikredsene ved, at politifolk i stort antal bliver sendt hjem på tvungen afspadsering eller ferie, at civile eller administrative stillinger ikke forlænges, og at der skal prioriteres endnu hårdere i opgaverne end hidtil. 

Det bekymrer Politiforbundet, som vurderer, at det både vil ramme borgerne og få store negative konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø i politiet.

Sådan skriver Politiforbundet i en pressemeddelelse.

- Sparekniven vil betyde, at borgerbetjeningen bliver forringet i form af længere sagsbehandlingstider. Forebyggende opgaver vil blive nedprioriteret, og civile stillinger bliver ikke forlænget. Det samme gælder for administrative stillinger, hvor der sandsynligvis også kommer afskedigelser. Politifolk kommer til at skulle udføre langt mere administrativt arbejde, og det betyder, at der generelt bliver mindre tid til at efterforske, forebygge eller køre patrulje, siger forbundsformand Heino Kegel.

Politiforbundet frygter også for politifolkenes psykiske arbejdsmiljø, som bliver endnu mere presset:

- Det virker helt absurd, at man bliver nødt til at sende kolleger hjem på tvungen afspadsering og ferie i en tid, hvor opgavemængden og sagsbunkerne bare vokser. Der vil dermed også opstå et voldsomt pres på de medarbejdere, der sidder tilbage. Så jeg er derfor stærkt bekymret for politifolkenes psykiske arbejdsmiljø, siger Heino Kegel. 

Ifølge Politiforbundet er der brug for politisk handling. Og appellen lyder på økonomisk nødhjælp.

- Jeg kan ikke forestille mig, at man fra politisk side ønsker sig et politi, der er mindre til stede over for borgerne. Derfor skal der også handles her og nu. Det er helt afgørende for et velfungerende og borgernært politi og retssystem, at der tilføres de nødvendige midler. Der er simpelt hen brug for et opgør med den måde, man driver dansk politi på, siger Heino Kegel. 

Ikke kun Politiforbundet er bekymret for situationen i dansk politi. Foreningen for Offentlige Anklagere og HK Politi og Anklagemyndighed bakker op om Politiforbundets advarsler, da besparelserne rammer alle ansatte i politiet og har konsekvenser for hele organisationen.