Tilbage under kniven: ‘De sjældne danskere’-darling skal opereres seks gange mere

Nicolai H

11 uger siden

|

27/09/2024
Kendte
Foto: Eddy Media/ TV 2
Foto: Eddy Media/ TV 2
Hele danmarks hjerte er blevet varmet af den lille familie - men rejsen har ikke nået sin destination endnu.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke mange, der kan vise så meget viljestyrke, mod og kæmpe ja-hat, end de seje børn der medvirker i TV 2-programmet 'De sjældne danskere'.

Blandt dem finder vi 3-årige Hailey, der i sit liv allerede har fået fire operationer – og der er flere på vej.

Familien Krarup har kæmpet en lang og sej kamp for at få deres datter behandlet for de malformationer, der har påvirket hendes kind og luftveje siden fødslen, og nu står de over for et nyt kapitel i New York.

Den amerikanske læge, Dr. Waner, har tidligere opereret Hailey, og heldigvis er de første fire operationer gået som planlagt.

Men selvom familien kunne ånde lettet op efter den succesfulde behandling, har de hele tiden vidst, at der var flere operationer i vente.

I alt seks mindre operationer venter i New York, og for at få dem overstået inden Haileys skolestart om to år, har familien besluttet at tage springet og fortsætte behandlingen hurtigst muligt.

En forundersøgelse er allerede planlagt til dagen efter deres ankomst den 1. oktober.

En hjælpende hånd fra danskerne

Hvordan skaffer man lige penge til en række kostbare operationer i udlandet? Ved hjælp af en indsamling lykkedes det familien at samle knap 500.000 kroner på blot tre dage.

En utrolig bedrift, der har rørt både mor Nana og resten af familien dybt.

"Vi er målløse, taknemmelige og alt derimellem. Vi er overvældet af, at så mange vil os og Hailey det godt," skriver Nana i et Instagram-opslag, hvor hun deler familiens taknemmelighed over den massive støtte, de har modtaget.

Hailey og hendes forældre har været nogle af de centrale personer i femte sæson af 'De sjældne danskere', og seerne har kunne følge deres rejse gennem flere af de indledende operationer.

Sidste afsnit kan ses på TV 2 Play nu, eller på TV 2 torsdag aften klokken 20.50.