Giver sjældent indblik i Jonas Vingegaards hårde kamp: “Vi overvejer to scenarier”

Nicolai H

31 uger siden

|

17/05/2024
Sport
Foto: Shutterstock
Tour-legendens holdchef taler ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er endnu uvist, om Jonas Vingegaard stiller fra start i sommerens Tour de France.

Efter det alvorlige styrt i Baskerlandet, hvor han pådrog sig flere skader, herunder et brækket kraveben og en punkteret lunge, er Vingegaard nu langsomt ved at komme sig.

Selvom han nu er tilbage på cyklen og har trænet på de nordvestjyske landeveje, er det stadig ikke sikkert, at han vil være at finde til start til sommer, når Touren bliver skudt i gang.

Sådan skriver Feltet.

Richard Plugge, der er holdchef for Visma, udtaler til det spanske magasin Relevo, at der er to muligheder:

"Det er klart, at vi overvejer to scenarier. Et, hvor Jonas tager med til Touren, og et andet, hvor han ikke gør," lyder det fra Plugge, der tilføjer, at holdet ikke vil forsøge at forsvare danskerens titel, hvis han ikke er på 100 procent.

Det faktum, at man er begyndt tale om, at Vingegaard kan nå op på den store klinge inden Touren, står i stor kontrast til, hvad der blev talt om for kun få uger siden.

"Helt ærligt, den første bekymring, jeg havde, og som vi havde som team, var at finde ud af, om Jonas ville blive en fuldt funktionsdygtig person igen. Det lyder ekstremt, men det var sådan, det var," siger Plugge.

Holdchef fortæller videre, at de nu tager en dag ad gangen.

Spørgsmålet om Vingegaards deltagelse i Tour de France forbliver ubesvaret, mens både han og hans hold nøje følger hans bedring og vurderer hans fysiske tilstand.