Fransk stangspringer ramte stangen, fordi hans egen "stang" var for stor

Mathias Madsen

20 uger siden

|

06/08/2024
Sport
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En stor "stang" er åbenbart ikke altid en fordel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

OL er godt i gang, og det betyder, at sport, der normalt ikke nødvendigvis har den helt store popularitet, nu bliver sendt direkte på tv over det meste af verden.

Det er således muligt at følge med i alt fra bordtennis og hockey til trampolin- og stangspring, og hvis man har fulgt med i sidstnævnte, så ved man, at en fransk stangspringers underliv løb med en del af opmærksomheden forleden.

Det lyder måske underligt, men det var faktisk lige præcis franskmandens "stang," der var udslagsgivende for resultatet. Det skriver Eurosport Danmark, som har delt en video af det uheldige spring på Instagram.

I videoen er det tydeligt at se, at det er franske Anthony Ammiratis penis, der rammer mod stangen og river den ned, så han ikke klarer springet, og det har skabt en del opmærksomhed omkring springet.

"Man kan ikke få det hele," har én person for eksempel skrevet i kommentarfeltet til videoen, som har fået flere tusinde 'likes'.

En anden har skrevet: "Han skulle have lagt den op under underbuksekanten," og en tredje har selvironisk skrevet: "Det var ikke sket for mig."

Der er dog også nogen, som har svært ved at se det sjove i videoen og derimod kritiserer medierne for at lægge fokus på atletens krop.

"Jeg troede, at man fokuserede på sporten. Upassende at lægge den her video op med slow og vulgær tekst [...]," har én person således skrevet og henvist til Eurosport, som har delt videoen med teksten: "Franske Anthony Ammirati gav “stangspring” en helt ny betydning i går."