FC København træder vande: Reddet af badeland

Marcus Dam

2 timer siden

|

14/03/2025
Sport
uslatar / Shutterstock.com
uslatar / Shutterstock.com
FC København havde ikke marginalerne med sig på banen i 2024, hvor klubben måtte nøjes med en tredjeplads i Superligaen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Til gengæld viser det nyeste årsregnskab fra Parken Sport & Entertainment A/S, at klubben trods alt kan præsentere et økonomisk overskud.

Det skriver Ekstra Bladet.


Lalandia og transfers sikrer millionerne

Ifølge regnskabet ender selskabet med et overskud på 308,3 millioner kroner før skat og en omsætning på 1,4 milliarder kroner.

 Det er især to faktorer, der trækker regnskabet op.

Nemlig Lalandia og store spillersalg.


Lalandia har haft et rekordår med 2,1 millioner overnatninger, hvilket har været en væsentlig faktor i det flotte økonomiske resultat. 

Samtidig har FC København sat nye rekorder på transfermarkedet.

Særligt salgene af Orri Óskarsson og Elias Jelert har bidraget til de store indtægter. 

Orri Óskarsson blev i sommer solgt til Real Sociedad, i en handel der ifølge Bolds oplysninger kan nå op på 170 millioner kroner.

 Samtidig blev Elias Jelert solgt til Galatasaray for 67 millioner kroner, betalt i seks rater over tre år.

Ud over de stærke resultater fra badelandet og transfermarkedet har store kommercielle aftaler med partnere som Carlsberg, Adidas og Unibet også spillet en afgørende rolle i økonomien.


Fremtiden ser solid ud

Bestyrelsesformand Henrik Møgelmose anerkender, at resultaterne på banen ikke levede op til forventningerne, men glæder sig over, at koncernen har formået at øge indtjeningen på andre områder:

"Selvom vi ikke indfriede forventningerne på grønsværen, lykkedes det at hæve indtjeningen på andre områder i koncernen til et nyt niveau. Det gælder ikke mindst Lalandia og FC Københavns kommercielle afdeling, der bliver ved med at løfte barren," siger han i en pressemeddelelse ifølge Ekstra Bladet.

Parken Sport & Entertainment A/S forventer i 2025 en omsætning mellem 1,6 og 1,7 milliarder kroner samt et resultat før skat på 100 til 150 millioner kroner.