FIFA-præsident bekræfter: Nu bliver omstridt tiltag en del af fodbold-VM

Marcus Dam

10 timer siden

|

05/03/2025
VM 2026 nærmer sig, og nu har FIFA-præsident Gianni Infantino løftet sløret for en markant ændring ved finalen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tiltaget, der allerede har skabt debat, bliver en realitet, når verdens største fodboldturnering kulminerer i USA.

Det skriver Bold.


Et historisk VM i vente

Fodbold-VM i 2026 bliver det første, der afholdes i tre lande nemlig USA, Canada og Mexico.

Selvom gruppespillet og de tidlige knockout-kampe spilles på tværs af de tre nationer, vil alle opgør fra kvartfinalerne og frem finde sted i USA.

Netop finalen i New York bliver rammen om en nyskabelse, som FIFA-præsident Gianni Infantino har bekræftet.

På sin Instagram har han afsløret, at finalen i New York får en ekstra dimension, som skal gøre begivenheden endnu mere spektakulær. 

Ifølge Infantino bliver det en milepæl for fodboldens største turnering.


Det store tiltag, som FIFA nu har gjort officielt, er introduktionen af et halftime show ved VM-finalen.

Det er ellers et format der ellers kendes fra Super Bowl:

"Jeg kan bekræfte, at der til VM-finalen i New York vil være det første halftime show nogensinde," skriver Infantino.

Ifølge FIFA-præsidenten skal det nye show matche turneringens status som verdens største sportsbegivenhed og skabe en endnu større oplevelse for tilskuere og tv-seere.


Inspiration fra amerikansk sport

USA er kendt for storslåede sportsbegivenheder, hvor underholdning er en integreret del. 

Introduktionen af et halftime show ved VM-finalen følger den tradition og er en direkte inspiration fra NFL’s Super Bowl, der har optrædener med nogle af verdens største kunstnere.

FIFA har endnu ikke offentliggjort detaljer om, hvem der skal optræde, eller hvordan showet bliver struktureret.

Men med denne beslutning markerer VM 2026 et skifte i måden, fodboldens største kamp præsenteres på.

Et tiltag, der uden tvivl vil vække både begejstring og debat blandt fodboldfans verden over.