Ekspert om Jonas Vingegaard: Kan nemt slå Pogacar næste år - hvis han gør én ting

Nicolai H

21 uger siden

|

24/07/2024
Sport
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Selvom danskerne måtte se sig slået på målstregen, mener cykelekspert at Vingegaard nemt kan tage titlen igen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hattricken udeblev.

Jonas Vingegaard måtte i år se sig slået af sloveneren Tadej Pogacar, som imponerede med en formidabel præstation under Tour de France.

Pogacar dominerede løbet med hele seks etapesejre og viste sin styrke især på de lange, krævende stigninger, hvor Vingegaard normalt excellerer.

Slovenens triumf blev cementeret ved en overbevisende sejr på enkeltstarten - en disciplin hvor Vingegaard ellers strålede sidste år.

På trods af et svært forløb med forberedelserne, herunder et voldsomt styrt i Baskerlandet Rundt, vil Pogacars dominans uden tvivl få holdet Visma | Lease a Bike til at revurdere deres strategi for fremtiden.

Men bare fordi slaget er tabt, er krigen langt fra forbi.

TV 2 Sports cykelekspert Christian Moberg påpeger, at Vingegaard stadig har potentiale til at forbedre sig og udfordre Pogacar i næste års Tour de France.

Moberg fremhæver, at der er flere områder, hvor Vingegaard kan optimere sin præstation. Især i bjergene viste Pogacar sin overlegne eksplosivitet, noget Vingegaard skal arbejde på for at kunne matche.

"Man må sige, at der stadig er masser af steder at justere i forhold til varme- og højdetræning. Han slår Pogacar i en mand-mand-spurt, og eksplosivitet skal han måske have mere af. Alt sammen er en dynamisk sammenhæng af, at man skal have en meget hård basetræning og hård intensiv træning for at blive ved med at udvikle sig og have en tre-fire højdetræningslejre på et år," siger Moberg.

Lidt af det hele

For Vingegaard handler det ikke om at fokusere på et enkelt parameter, men om en generel forbedring af sin samlede præstation som cykelrytter.

"Jonas skal forbedre sin eksplosivtiet, fordi Pogacar er så eksplosiv. Man skal forbedre sit arbejde i højden og sin enkeltstart, fordi dér har Pogacar også slået ham i år. Man skal forbedre sin aerodynamik, restitution, iltoptagelse," forklarer Moberg.

Hvis Christian Moberg skulle agere sportsdirektør for Vingegaard, ville han lægge vægt på at øge danskerens muskelmasse efter efterårets løb, hvilket kunne give ham en fordel i de kommende udfordringer.

Så Tour de France anno 2025 kan sagtens ende med Vingegaard øverst på podiet. Nu er det eneste vi seere kan gøre, er at vente.