Efter stor succes: En ting ærgrer Jonas Vingegaard

Henrik Rothenbücher

84 uger siden

|

07/04/2023
Sport
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der var særligt en ting der ærgrede Jonas Vingegaard, selvom han vandt gårsdagens etape.

Dagens topnyheder

Der er lidt under tre måneder, til der tages hul på dette års udgave af Tour de France.

Sidste års vinder - Jonas Vingegaard - er i storform, og hvis han fortsætter som de seneste dage, er der ingen tvivl om, at vi får et nyt brag i vente mellem Vingegaard og Pogacar.

Netop nu er Jonas Vingegaard nemlig ved at træde watt i cykelløbet Baskerlandet Rundt, hvor han har vundet de seneste to etaper.

Til trods for to etapesejre og en førertrøje til Jonas Vingegaard, så er der stadig en ting, der ærgrer ham ved gårsdagens afslutning af 4. etape.

Under etapen havde Jonas Vingegaard og spanske Mikel Landa nemlig et forspring på 30 sekunder ned til forfølgerne, men på ganske kort tid blev det forspring reduceret til få sekunder, og etapen skulle ikke have været meget længere, før Jonas Vingegaard ikke havde vundet etapen.

"Det ærgrer mig, at de andre hentede os mod slutningen, for vi ville gerne have haft de 30 sekunder. Men sådan er cykling," fortæller Jonas Vingegaard ifølge TV2 Sport i vinderinterviewet.

De 30 sekunder havde i den grad gavnet danskeren, for forspringet til nummer to i klassementet Mikel Landa, er nemlig ikke stort. I skrivende stund fører Jonas Vingegaard Baskerlandet Rundt med 12 sekunder til Mikel Landa og med 31 sekunder til franske David Gaudu.

5. og næstsidste etape af løbet starter i dag klokken 13.05, og rytterne ventes at være i mål ved 17.30-tiden.