'Vild med Dans'-stjerne med stor afsløring

Henrik Rothenbücher

89 uger siden

|

07/04/2023
Underholdning
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Langt om længe lykkedes det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter flere års kamp og drømme om at blive gravid, kan Michelle Kristensen endelig dele den glædelige nyhed: Hun og partneren Pernille Wass venter en baby til efteråret.

Den tidligere ‘Vild med dans'-deltager afslører det selv i et Instagram-opslag. Opslaget kan du se længere nede i artiklen.

I opslaget deler Michelle Kristensen sine tanker omkring graviditeten og de udfordringer, hun har oplevet undervejs:

"Det er en god dag, men jeg finder det svært at skrive dette opslag. På den ene side vil jeg gerne dele nyheden og fortælle, at Laurits skal være storebror, og vi skal være forældre," begynder den 38-årige iværksætter og tidligere Vild med Dans-deltager.

Hun fortsætter med at forklare, hvorfor denne graviditet er ledsaget af blandede følelser:

"De sidste 2 år har jeg set utallige kvinder annoncere deres graviditet, og hver gang har det skabt en lille revne i mit hjerte, mens jeg har givet mig selv endnu en sprøjte eller kigget på endnu en negativ graviditetstest." fortæller hun.

Michelle Kristensen har tidligere gennemgået fertilitetsbehandling uden held og oplevet ufrivillige aborter. Nu ser det ud til, at lykken endelig er med hende.

Hun er forlovet med 42-årige Pernille Wass, der friede til hende i januar - præcis tre år efter deres første møde. Pernille har allerede en femårig søn, Laurits, som Michelle er blevet bonusmor for.

Nu ser hun frem til at opleve glæden ved at være gravid og forventer spændt ankomsten af deres lille barn til efteråret.

Se det skønne opslag her