Daniel Ricciardo færdig i Formel 1

Henrik Rothenbücher

12 uger siden

|

26/09/2024
Sport
Foto: Wiki Commons
Foto: Wiki Commons
Den 35-årige Australske Formel 1-kører, Daniel Ricciardo, har meget vel kørt sit sidste løb. Hans hold, Alpha Tauri RB har bekræftet hans exit.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var en offentlig hemmelighed, at Daniel Ricciardo kørte sit sidste løb, da Formel 1-feltet indtog banen i Singapore i weekenden.

Efter løbet var det også en tydelig rørt Daniel Ricciardo, der talte med pressen.

I knap 13 år har han været en del af verdens største racerløb, hvor han blandt andet har vundet otte løb og fået 32 podieplaceringer. Nu kommer der formentlig ikke flere af den slags.

Red Bull har nemlig bekræftet, at Daniel Ricciardo er færdig hos dem, og at hans plads overtages af den unge Liam Lawson.

En del af Red Bull-familien

Daniel Ricciardo har været en del af Formel 1 siden 2011, hvor han fik 11 løb for HRT. I 2012 skiftede han til Toro Rosso, som var navnet på Red Bulls udviklingshold, inden han derefter blev forfremmet til Red Bull, hvor han har fået 100 løb.

Det var også her, at han fik flest sejre og podiepladser.

I 2018 stoppede han dog på Red Bull, og skiftede i stedet til Renault, men hverken her, eller ved McLaren i 2021 eller Alpha Tauri i 2023 er det blev til den store succes for Ricciardo.

Allerede efter stoppet hos McLaren tænkte man, at det var slut med Formel 1 for Ricciardo, men familien Red Bull ville gerne give ham en chance, og derfor hev de ham tilbage på deres udviklingshold i 2023. Holdet der nu går under navnet Alpha Tauri.

Håbet fra Red Bull var, at man skulle se hans niveau, og så skulle han muligvis erstatte Sergio Perez, der har skuffet i Red Bull-bilen. Desværre levede Ricciardo aldrig op til forventningerne, og nu er han så fortid.

Om det bliver til endnu et Formel 1-comeback til Ricciardo vides ikke, men der er efterhånden ikke noget der peger på, at den 35-årige Australier skal tilbage på F1-gridden igen.