Australien vil hjemsende verdensstjerne

Mathias Nielsen

154 uger siden

|

06/01/2022
Sport
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Serberen kan ende med at skulle vende direkte hjem fra Australien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ser man tennis, så kender man formentlig de store og prætentiøse Grand Slam-turneringer.

Den første af disse i 2022 finder sted om 11 dage i Australien, og hedder altså Australian Open.

Her skal nummer 1 på verdensranglisten for mænd, Novak Djokovovic, naturligvis også deltage.

Det lyder meget nemt, men det kan vise sig at blive meget besværligt for serberen.

Australien kræver nemlig, at man er vaccineret for at rejse ind i landet. Hvorvidt Novak Djokovic er vaccineret eller ej, vides ikke.

Dog vides det, at han tidligere har udtalt sig kritisk omkring vaccinerne mod covid-19.

Den australske delstat Victoria er vært for turneringens begyndelse og det er dem, som har givet Djokovic en midlertidig dispensation.

Det er dog ikke noget, den australske regering har tænkt sig at acceptere.

“Mens Victorias lokalstyre og Tennis Austalia tillader en ikke-vaccineret spiller deltagelse ved Australian Open, er det regeringen, der håndhæver kravene ved grænsen. Ingen deltager ved Australian Open får særbehandling,” siger Karen Andrews, indenrigsminister i Australien ifølge TV 2.

Australiens premierminister, Scott Morrison, bakker op om sin ministers holdning, og siger:

“Hvis han ikke er vaccineret, skal han kunne komme med et acceptabelt bevis for, at han af medicinske årsager ikke kan blive vaccineret.”

Selv virker Djokovic fortrøstningsfuld, og glæder sig til at komme i gang med årets første turnering.

Foto: Instagram

Australien har under hele pandemien kørt en meget hård coronapolitik på alt fra nationale restriktioner til indrejse.

Der var således lukket ned for indrejse fra andre lande i perioden marts 2020-december 2021.