Heunicke varsler ændringer af coronapas: Det vil det betyde for dig

Mathias Nielsen

154 uger siden

|

06/01/2022
Indland
Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix.
Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix.
Sundhedsministeren varsler ændringer af coronapasset.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Coronapasset er blevet et vigtigt redskab i danskernes hverdag.

Der er mange ting, man ikke kan gøre uden et gyldigt coronapas.

Det er alt fra at gå i fitnesscenter til at tage offentlig transport.

Lige nu har man et gyldigt coronapas 7 måneder efter man har fået stik nummer 2.

Samtidig gælder naturlig immunitet ved smitte i 6 måneder.

Det kan dog snart være slut med disse tal, for sundhedsminister Magnus Heunicke (S) varsler nu ændringer af coronapasset, da de nuværende længder angiveligt ikke passer så godt sammen med den meget smitsomme Omikron-variant.

Konkret foreslår man at 2 stik skal give et gyldigt coronapas i 5 måneder, mens det for naturlig immunitet vil blive forkortet med 1 måned, og derfor også vil være 5 måneder efter smitte.

Det skriver TV 2.

Ifølge studier, så falder immuniteten ved vaccine drastisk efter 4-5 måneder, så derfor er man nødt til at ændre reglerne.

Derudover vil et 3. stik forøge mængden af antistoffer i kroppen og dermed give bedre beskyttelse.

Forsker i vaccinedesign på Københvans Universitet, Camilla Foged, deler sundhedsministerens betragtninger. 

“Vi står i en ny situation med Omikron, som kræver en justering af coronapasset. Hvis coronapasset skal have en effekt, så skal det løbende justeres til det, vi lærer,” siger Camilla Foged til TV 2.

Camilla Foged mener derudover, at de nye regler vil give ekstra motivation for at folk går ned og får 3.stik, da man som sagt ikke længere vil have et gyldigt coronapas efter 5 måneder.

Forslaget ligger nu hos Epidemikommissionen, som skal vurdere det og derefter komme med en indstilling om at ændre reglerne.

Gør de det, så skal det vedtages med minimum 90 mandater i Folketinget.