Rigtig mange forveksler en a-kasse med en fagforening og omvendt. Hvis du er en af dem, der har lidt svært ved at skelne begreberne fra hinanden, lover vi dig, at du ikke længere tilhører denne gruppe, når du har læst artiklen her. I denne redegør vi nemlig, hvad der kendetegner en a-kasse, og hvad der kendetegner en fagforening.
Med henblik på at lette forståelsen af, hvad der kendetegner henholdsvis en a-kasse, og hvad der kendetegner en fagforening, følger der herunder to separate begrebsafklaringer.
Når du har læst disse, vil du formentlig aldrig nogensinde igen forveksle en a-kasse med en fagforening eller omvendt.
Hvad er en a-kasse?
Et medlemskab af en a-kasse er et økonomisk sikkerhedsnet, der sørger for, at du kan få dagpenge, hvis du på et tidspunkt bliver ledig og ellers opfylder de krav, der stilles for at være berettigede til dagpenge.
Du er ikke pr. automatik medlem af en a-kasse, bare fordi du bor i Danmark og har et arbejde.
En a-kasse er nemlig noget, du skal melde dig ind i, og hvis du melder dig ind, afkræves der dig et månedligt kontingent på omkring 500 kroner.
Der findes mere end 20 forskellige a-kasser i Danmark, og en række af de mest kendte er Det Faglige Hus, ASE, Krifa, 3F og Frie.
Mange a-kasser udbyder også fagforeninger, hvilket er den helt centrale årsag til, at mange forveksler en a-kasse med en fagforening.
Hvad kendetegner en fagforening?
Hvis du blot er medlem af en fagforening, men ikke en a-kasse er du ikke berettiget til dagpenge. Fagforeningen har nemlig ikke noget at gøre med dagpengeudbetalingerne.
I stedet kan en fagforening hjælpe i situationer, hvor du har uoverensstemmelser med din arbejdsgiver, eller hvor du generelt ikke trives på din arbejdsplads.
Som medlem af en fagforening vil du få adgang til juridiske kompetencer, som du kan gøre brug af, hvis du eksempelvis ønsker at køre en sag mod din arbejdsgiver. Via fagforeningen vil du også kunne få rådgivning relateret til blandt andet barsel og langtidssygemelding.
Ligesom med a-kasser findes der også rigtig mange fagforeninger i Danmark, og mange a-kasse-udbydere udbyder også fagforeninger.
En række eksempler på brands, hvor du både kan tilmelde dig deres a-kasse samt fagforening er Det Faglige Hus, ASE og Frie.