Et hvert samfund har behov for at sætte sig nogle mål for, hvordan man gerne vil have, at landet ligger så at sige både i samtid såvel som i fremtid.
Samfundsøkonomiske mål
De mål som vi som samfund stræber efter at opnå kaldes de samfundsøkonomiske mål. Det kan være
Helt konkrete tal som hvor mange milliarder vi ønsker at øge væksten med eller hvor mange procent af landets befolkning, som politikerne mener, der højst bør være på overførelsesindkomst af den ene eller den anden art.
De samfundsøkonomiske mål er ofte til debat og politikerne skal forsøge at finde en vej, der tilgodeser forskellige hensyn såvel som forskellige interesser.
De vigtigste økonomiske mål for samfundet
De samfundsøkonomiske mål kan se ud på rigtig mange måder, men det er ofte de samme ting, som mange lande har på ønskelisten.
Specielt her i Europa, hvor opbygningen af stater minder mere om hinanden end i USA eller Rusland for eksempel.
Her vil vi typisk kunne se temaer som:
- Økonomisk vækst
- Sund offentlig økonomi
- Lav, stabil inflation
- Udligning af sociale forskelle
- Lav ledighed
- Hensyn til miljøet
Det kan variere, hvad der konkret ligger i formuleringen af de samfundsøkonomiske mål fra land til land, selvom de måske har samme titel.
Økonomisk vækst
Når man taler om vækst i økonomien, vil man gerne have, at produktionen stiger.
Det skaber nemlig flere arbejdspladser og dermed velstand for såvel virksomheder som ansatte, og derfor danner det grundlag for, hvor velhavende et land er.
En høj produktion er med andre ord lig med en høj levestandard.
Det er også her ordet BNP kommer på banen. Det står for bruttonationalprodukt og er betegnelsen for et lands samlede produktion.
Sund offentlig økonomi
Befolkningsdemografien betyder, at vi er på vej mod at have mange ældre fra de store generationer, der på en eller anden måde skal forsørges af de yngre og mindre generationer.
Dette er et samfundsøkonomiske problem i adskillige lande, og derfor er det vigtigt, at det offentlige system i et land har en stabil økonomi, så det ikke bliver overhalet af BNP.
Lav og stabil inflation
Uforudsigelige priser og ikke mindst stigende priser, altså inflation, er gift for den samfundsøkonomiske effektivitet, fordi den nedsætter den.
Borgerne bliver forsigtige eller nervøse og tør ikke at bruge penge.
Derfor er det vigtigt med et stabilt og ikke mindst lavt inflationsniveau, men dog ikke så lavt at skaber andre problemer.
Udligning af sociale forskelle
Jo mere lighed der er mellem de forskellige grupper økonomisk i samfundet, jo stærkere bliver samfundet som helhed, og derfor kan de fleste lande godt se idéen i at de stærke hjælper de svagere og at gøre tiltag for eksempelvis at udligne forskellen mellem rig og fattig.
Dette kan give sig udslag i, at en stat for eksempel sørger for, at det ikke afhænger af din privatøkonomi om hvorvidt du har adgang til uddannelses- og sundhedssystemet.
I mange lande er der også en eller anden form for ordning, der sikrer, at borgeren ikke står helt uden økonomi, når der sker noget livsforandrende.
Det kan være arbejdsløshed, død eller sygdom.
Lav ledighed
De fleste lande har en lav ledighed som mål, da andet ville være hul i hovedet, næsten uanset landets tilstand i øvrigt.
Udover de problemer som det medfører for den enkelte arbejdsløse såvel økonomisk som psykisk, resulterer ledighed også i samfundsøkonomiske tab, fordi samfundet så ikke får del i den produktion, som den ledige ville have bidraget med.
Hensyn til miljøet
Dette mål har været genstand for stigende fokus i de senere år, hvilket blandt andet skyldes pres på naturens ressourcer som så småt begynder at vise sig og dermed også en frygt for, hvornår de slipper op, hvis vi ikke gør noget.
Med til billedet hører også den stigende forurening, der bl.a. er resultatet af manges års forsømmelse af miljøet, der gør at vi står til halsen i smeltende isbjerge, huller i ozonlaget, luft-og spildevandsforurening samt syreregn.
Forurening er gået fra at være noget man trak på skuldrene af til at være et samfundsøkonomisk problem, som befolkningen såvel som staten kræver, at der findes en samfundsøkonomiske løsning på, som for eksempel straffer miljøsynderne for eksempel dieselbiler og giver plads til hybrid og elbiler på den ene eller den anden måde.
Målene har også til hensigt ikke at give frit lejde til industri og landbrug, som i særdeleshed har været med til at skabe problemet, men også de private husholdningers håndtering af affald og sprøjtegifte.
