Oplev 10 af de bedste seværdigheder i Amsterdam

webmaster

426 uger siden

|

18/10/2016
Amsterdam er et af de mest populære rejsemål i Europa - en kompakt, charmerende og kosmopolitisk by med masser af seværdigheder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Med sine over hundrede kanaler er byen kendt som "Nordens Venedig" og har gode muligheder for sight-seeing til fods, på cykel og med båd. Amsterdams velbevarede arkitektur fra 1700-tallet udgør en pittoresk og overraskende baggrund for en by, som er berømt for sin moderne, progressive attitude. Fra kunstmuseer til blomstermarkeder, fra hash-sælgende "coffeeshops" til red light district. Der findes noget spændende og unikt at opdage i alle hjørner. 

10. Koninklijk Paleis Amsterdam

Et af de tre kongelige palæer i Holland, Koninklijk Paleis, ligger på den vestlige side af Dam-torvet i den indre by. Bygningen fra 1700-tallet var i starten byens rådhus, men blev konverteret til palæ under Napoleonkrigen, da Napoleons bror Louis blev kronet til Kong Louis I af Holland. På trods af, at Jacob van Campen designede eksteriøret i sandsten for at efterligne de offentlige bygninger i Rom, er eksteriøret et fantastisk eksempel på den detaljerede empirestil fra det tidlige 1800-tal. Palæet bruges stadig af det hollandske kongehus til kongelige begivenheder, men er også åbent for offentligheden det meste af året. 

9. De Wallen

De Wallen er Amsterdams berygtede red-light district - byens område for lovlig prostitution. Området har flere kanaler og sidegader syd for Centralstationen. Mere end hundrede etværelses lejligheder lejes af sexarbejdere, som fortryller betragtere fra indersiden af vinduer oplyste af rødt lys. De mange politibetjente gør området trygt og sikkert. Besøgende er velkomne, men det er ulovligt at tage billeder. Området er Amsterdams ældste og rummer flere historiske bygninger, deriblandt byens ældste kirke, den gotiske Oude Kerk.  

Foto: Scheepvaartmuseum / Shutterstock

8. Scheepvaartmuseum

På Scheepvaartmuseum, det nationale maritime museum, findes en samling af artefakter fra Amsterdams rige maritime historie. Det tidligere lagerhus for flåden blev bygget i 1656 og har 18 rum med udstillinger og genstande. Søfartshandel gjorde Amsterdam til verdens rigeste by i løbet af 1600-tallet, og det historiske museum viser, hvordan hollænderne dominerede havene, gemmen udstillinger, der skildrer alt fra historiske søslag til smukke kort og våben fra gamle dage. Museets samling af træskærerarbejde giver gæsterne mulighed for at betragte sømændenes hverdag helt tæt på. Uden for museet ligger en kopi af Amsterdam fortøjet - det 1800-talsskib, der sejlede mellem Holland og Ostindien. 

7. Vondelpark

Da parken åbnede i 1865, hed den Niuwe Park. Nu hedder den Vondelpark og ligger i Oud-Zuid, eller i Amsterdams gamle sydlige distrikt, vest for Museumpladsen. Parken fik sit nuværende navn fra en statue af Joost van den Vondel, der blev placeret i parken i 1867. Statuen, der er lavet af billedhuggeren Louis Royer, forestiller den kendte hollandske digter og dramatiker og blev så populær, at den endte med at give navn til selve parken - Vondelpark. Den er en populær samlingsplads for både lokale og turister. Her kan man slappe af, dyrke sport på græsset, cykle på stierne og nyde en sildesandwich eller hollandsk øl i parkens restaurantområder. 

6. Bloemenmarkt

Mellem Muntplein og Koningsplein på den sydlige side af Singelkanalen ligger Bloemenmarkt - verdens eneste flydende blomstermarked. Syv dage om ugen fylder blomstersælgere deres boder med alle de blomster og blomsterløg, som Holland er kendt for. Bloenmarkt blev grundlagt i 1862 og rummer mere end en halv snes forskellige florister, havebutikker så vel som turistboder. Selvom lokale også shopper her, henvender markedet sig mest til turister. De blomsterløg, der er til salg, er klar til eksport, så gæsterne kan købe tulipaner, påskeliljer, narcisser og andre løg som souvenir fra deres rejse til Amsterdam. 

5. Anne Franks hus

Anne Frank Huis er Amsterdams mest besøgte turistattraktion og ligger ved Prinsengracht-kanal. Bygningen, hvor Anne Frank, hendes familie og fire andre jøder gemte sig fra nazisterne under anden verdenskrig, har siden 1947 været et mindesmærke over Holocaust. Det var det år, hvor Anne Franks far publicerede den dagbog, Anne skrev, mens hun og de andre levede i skjul i bygningen. Da bygningen skulle rives ned i 1955, bestemte man, at den skulle bevares i stedet for at blive demoleret. Bygningen åbnede som museum i 1960. Gæsterne kan se de værelser, hvor Anne levede, og udstillingerne om hendes alt for korte liv. 

4. Begijnhof

Distriktet Begijnhof ligger i den inderste cirkel af land i Amsterdams cirkulære kanalsystem. I 1400-tallet var området lukket af og fungerede som bopæl for de katolske Beginersøstre. Begijnhof var ikke et konventionelt kloster, fordi kvinderne havde lov til at forlade det, hvis de skulle giftes. Da søstrenes kapel blev konfiskeret under Reformationen, begyndte de i hemmelighed at bruge Begijnhof Kapel til at bede i. Bygningen er stadig charmerende med søjler af marmor og glasmalerier. Begijnhof rummer også the English Reformed Church, bygget i cirka 1392. Byens ældste bevarede træhus, dateret til cirka 1465, ligger også i Begijndistriktet.

Foto: Van Gogh Museum / Shutterstock

3. Van Gogh Museum

På den nordvestlige side af Museumspladsen, eller Museumplein, ligger Van Gogh-museet, som rummer verdens største samling af kunstnerens malerier. Det fire etagers museum blev designet af Gerrit Rietveld i 70'erne og er en af de mest besøgte turistattraktioner i Amsterdam. Tohundrede malerier fra hollandsk post-impressionisme fylder museets anden sal. Kunstværkerne er kronologisk ordnede og giver gæsterne et intimt indblik i van Goghs kunstneriske udvikling. Tredje sal indeholder information om kunstnerens hårde liv og om arbejdet med at istandsætte hans malerier. Værker af van Goghs samtidige, deriblandt kunstnere som Millet, Gauguin og Daubigny, er udstillede på fjerde sal. 

2. Rijksmuseum

Rijksmuseum ligger i den nordøstlige del af Museumspladsen og er uden tvivl landets mest betydningsfulde af kunst- och historiske museer. Samlingen består af mere end én million genstande, fra 1300-tallet og frem. I lang tid var samlingen spredt i bygninger over hele landet, men i 1876 vandt arkitekten Pierre Cuypers en designkonkurrence, og man gik i gang med at bygge Rijksmuseum. Museet åbnede i 1885 og udstiller p.t. 8.000 objekter - de mest kendte er malerier af Rembrandt, Frans Hals og Johannes Vermeer. Rembrandts mesterværk Nattevagten er i sig selv valuta nok for entrébilletten. 

Foto: Amsterdams kanaler / Shutterstock

1. Amsterdams kanaler

De berømte kanaler blev bygget i løbet af 1700-tallet for at kontrollere Amstelfloden og for at give byen mere tørt land. Amsterdams rige købmænd opdagede snart, at kanalerne var ideelle til at vise deres flotte bygninger frem. En bådtur på en af byens 100 kanaler giver én mulighed for at få en afslappende fremvisning af traditionel hollandsk arkitektur. Langs kanalen vokser elme og lindetræer, og kanalerne krydses af mere end tusind broer. I kanalerne findes mere end 2.000 husbåde, inklusive husbådehoteller. Der findes mange forskellige typer af bådture - alt fra timelange udflugter til ture med levende lys.