Går sommerferien sydpå? Turistdestination nægter turister adgang fra i morgen

Mathias Madsen

26 uger siden

|

22/06/2024
På grund af en akut opstået hændelse vil turister blive nægtet adgang til en sydeuropæisk turistdestination allerede fra d. 23. juni.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sommeren er over os, og næste uge er sidste skoleuge i dette skoleår for rigtig mange danske folkeskole- og gymnasieelever.

Mange studerende på de videregående uddannelser er desuden allerede gået på ferie, og rejsesæsonen er derfor for alvor skudt i gang.

I Danmark er det særligt sydeuropæiske destinationer som Spanien, Grækenland, Tyrkiet og Italien, der står højt på ønskelisten, men hvis du har bestilt billetter til sidstnævnte, bør du lige læse med her.

Èn ø i Støvlelandet har nemlig meldt ud, at de fra og med i morgen, søndag d. 23. juni, ikke længere tager imod turister.

Det skriver det italienske medie La Stampa.

Det er øen Capri syd for Napoli, der har delt den opsigtsvækkende melding, og det skyldes ikke, at indbyggerne ikke kan lide turister. Derimod skyldes det ifølge øens borgmester en akut opstået hændelse.

"Eksplosiv sanitetssituation"

Årsagen til, at ingen turister kan få adgang til øen fra og med i morgen, er, at der er sket en fejl med øens vandforsyning.

Ifølge borgmester Paolo Falco er det på fastlandet i byen Castellammare, der er sket en fejl, men det har fået konsekvenser på Capri. Hele vandforsyningen til øen er nemlig pt ikke eksisterende, og det vil sige, at folk på øen for eksempel ikke kan tappe vand fra hanen, vande planter og skylle ud i toilettet.

Det siger sig selv, at det er et problem, og Falco har beskrevet situationen som værende en "eksplosiv sanitetssituation," som er så slem, at han ikke vil byde turister den.

Derfor har man for at skåne turisterne besluttet, at det fra i morgen kun er indbyggere på øen, der kan få lov at stige af færgen og gå i land.

Det er endnu usikkert, hvor længe turistforbudet vil gælde, da usigten til vand på øen i øjeblikket er uklar.

"Sundheds- og hygiejnesituationen er eksplosiv, vi har taget vores modforanstaltninger og aktiveret kriseenheden og udstedt en restriktiv ordre," har Falco forklaret og uddybet, at tusindvis af mennesker hver dag besøger Capri, og det er øen pt ikke gearet til.

Capri har været et yndet rejsemål i mange hundrede år, og øen er blandt andet kendt for sine smukke strande, sit krystalklare vand og Den Blå Grotte.