Hvis du er stødt på begrebet realisme i mange forskellige sammenhænge, så er det ikke en tilfældighed. Her kan du se, hvad det omstridte begreb indebærer og hvorfor det er omstridt.
Realisme
Realisme handler om at have en tilgang, holdning eller anskuelse, der bygger på kendsgerninger og virkelighed.
Dette begreb bruges i rigtig mange sammenhænge, deriblandt retninger, holdninger, retninger og ikke mindst inden for emner som:
- Litteratur
- Filosofi
- Billedkunst
- Statskundskab
Ordet realisme stammer som så meget andet fra latin.
Indenfor kunst- og litteraturteorien er realismen omstridt. Ikke mindst fordi ordet har forskellige betydninger alt afhængig af sammenhæng.
Litteratur
Når det handler om litteratur og realisme, kan man godt argumentere for, at der er tale om en form for fremstilling af virkeligheden i form af ord og talende og handlende personer.
Aristoteles betegnede digtning som mimesis, altså en virkelighedsfremstilling.
Når modtageren kan genkende indhold som mulig virkelighed og menneskelig handlen kan et værk betegnes som værende realistisk.
Den periode i litteraturen, hvor man taler om realisme ligger i 1800- og 1900-tallet. Her kan man iagttage retningen i tidens drama og litteratur, der står i stærk kontrast til den forgangne periode romantikken, der har et mere rosenrødt skær over sig.
Vi finder den klassiske realisme hos forfattere i 1800-tallet som britiske Jane Austen og Charles Dickens og Russiske Fjodor Dostojevskij og Lev Tolstoj.
Mange tænker dog ikke på Jane Austen klassikere som en del af realismen, fordi mange almindelige læsere kun fokusere på den romantiske del af historierne, men realisme er til stede her lige såvel som hos hendes nævnte mandlige kolleger.
- Kvindernes manglende værdi og status i samfundet, hvor de er prisgivet, hvis de ikke lykkes med at finde et så godt som muligt match til at forsørge dem, da de ikke er berettiget til at arve, da den tilgår deres mand, bror eller anden mandlig slægtning.
- Hovedpersonens kamp for at blive taget alvorligt i dette samfund.
- Tab af værdi som menneske, hvis man gør noget andet end normerne foreskriver.
Danmark havde også sine forfattere blandt andre Steen Steensen Blicher og Thomasine Gyllembourg, hvor realisme er tydelig.
Filosofi
Inden for filosofien tales der om striden mellem realisme og antirealisme.
Det handler om, hvordan man skal forstå forholdet mellem erkendelsen for eksempel livsform eller praksis og de størrelser, kaldet entiteter, som erkendelsen handler om.
Med Immanuel Kant bliver realisme brugt i forbindelse med varianter af opfattelse.
Eksistens og art af entiteter fortolkes uafhængigt af opfattelsen af dem.
Man kan inddele realistiske opfattelser efter, hvilke typer praksis og entiteter som de er gældende for, efter i hvilken grad de gælder for typen af entitet.
Man kan for eksempel tale om realisme i forhold til emner som moral, gener, historiske perioder, elektroner eller det ubevidste.
Men man kan også tale om realisme i forbindelse med mere håndfaste emner der hører hverdagen til som en skoleklasse, cykler eller madlavning.
Er ytringer om religion blot påstande eller kan eksistensen bekræftes?
Er moralske forhold sande eller er der blot tale om billigelse eller misbilligelse
Realisme indebærer også, at det ikke kun står og falder med den måde som folk forstår entiteterne og deres træk på.
Billedkunst
Realisme inden for kunst betyder, at kunstneren søger at gengive virkeligheden så nøjagtigt som muligt. Der er så at sige ikke tale om et skønmaleri eller billeder der ligger op til fantasifulde fortolkninger. Det motiv du ser, er det der foregår – som på et foto.
Men det kan også udlægges som den specifikke retning, der inden for 1800-tallets europæiske malerkunst omtales som realisme.
Det var bl.a. den franske maler Gustave Courbet, der ledte an i denne bevægelse, der fandt sted side om side med den nye teknologi fotografiapparatet, der kunne gengive alle detaljer.
Malerne inden for denne retning forkastede den idealisme, som den forgangne periode romantikken stod for.
Ud med mytologiske væsner som engle og historiske figurer og ind med den virkelighed der mødte dem på gaden såsom fattigdom og sociale forhold og forskelle.
I Danmark finder vi bl.a. retningen hos malere som Hammershøj og L.A.Ring.
Statskundskab
Også inden for statskundskab eksisterer der en skole baseret på realisme. Her er omdrejningspunktet hovedsageligt international politik.
Opfattelsen er, at den international politik er styret af nationale interesser og ikke mindst magt, hvilket betyder at risikoen for sammenstød i denne forbindelse er høj, hvorfor der er grobund for konflikter der for eksempel kan føre til krig.
