For mange er reportagen en elsket genre, da den giver lejlighed til at sætte sit eget præg på formidlingen.
Reportage
Selve ordet reportage stammer fra latin.
Ordet betyder ’ bringe tilbage’, og reportagens opgave er at rapportere om en begivenhed på en måde, så man fornemmer, hvordan det var at være tilstede, så det stiller krav til formidlingen og evnen til at beskrive.
Reportagen er en litterær genre, der typisk bruges inden for journalistik, der giver publikum en følelses af at være tilstede sammen med journalisten.
Genren stiller krav til journalistens evne til at beskrive sine sanselige oplevelser med eksempelvis lugte, lyde, farver og stemninger på en vedkommende og indlevende måde.
Reportagen er en ganske særlig form for non-fiktion, og genren ses på alle medieplatforme altså både i aviser, magasiner tv og radio.
Forskellen på en artikel og en reportage
Der er ret stor forskel på en reportage og et almindeligt indslag/artikel.
En reportage skrives fra en subjektiv og indre synsvinkel, så læseren kan fornemme, hvordan begivenheden opleves hos journalisten personligt.
Journalisten er selv til stede for at undersøge en sag og fortæller sin historie og sin vinkel, så publikum kan være flue på væggen.
Dog kan man godt lave en reportage, uden at man rent faktisk har været til stede.
Der indgår ofte miljøbeskrivelser, der sammen med interviews og andre observationer har til formål at videregive øjenvidneberetninger, der eventuelt bliver kommenteret eller vurdereret af andre kilder eksempelvis eksperter.
Sproget er mere frit i denne type artikel, fordi det er vigtigt at artiklen sprogligt, så teksten får mere liv.
Også kilderne bruges anderledes og er reduceret til vidner, da journalisten bærer historien.
En artikel eller et mere traditionelt indslag beretter derimod fra en objektiv og ydre synsvinkel, og her det eksempelvis kilderne der bærer historien.
En reportage indeholder:
- Fakta
- Beskrivelser fra stedet/ situationen
- Citater/udtalelser fra kilder
Altså meget lig med eksempelvis en artikel, men den er som nævnt skrevet ud fra et helt andet personligt sted.
Typer
Der findes 4 forskellige typer af reportager:
Nyhedsreportagen: Bruges til skildring af dramatiske historier: krig, katastrofer, aktioner, uvejr m.fl.
Begivenhedsreportage: Bruges ved begivenheder, der ikke er en nyhed, men rummer masser af liv og atmosfære: sport, fest, koncert, Folkemødet, demonstrationer.
Portrætreportage: Bruges når man ønsker at skildre en person gennem beskrivelser af dennes miljø og vaner.
Baggrundsreportage: Bruges når man skal bagom en historie og har brug for beskrive begivenhedsudvikling og opridse forskellige facts. Ses ofte i forbindelse med eksempelvis kriminalsager.
Opbygning
Elementer af reportage ses også ofte i andre genrer, da de netop er gode til at sætte en stemning og skabe liv. Indgangen på en almindelig nyhedsartikel kan eksempelvis være beskrevet på en sådan måde at det skaber billeder hos publikum.
Eks: Den kradse stank af råddenskab trænger ind i næseborene og giver anledning til at træde et skridt tilbage, da døren til lageret åbnes.
Reportagegenren er fremragende til at belyse problemer, at afsløre ulovlige forhold og forhold, kritisere moralske forhold. Derfor bruges den ofte også som en del af den journalistiske disciplin, der hedder undersøgende journalistik, også kaldet graverjournalistik, som er en særlig dybdeborende genre, hvor der er brugt længere tid på research og der ofte har været flere journalister på opgaven, fordi det er ganske krævende projekter, hvor man må gå lidt til værks som en efterforsker ville gøre det ved en kriminalsag og kigge på spor, tal øjenvidneberetninger m.m.
Det kan udmønte sig i afslørende journalistik som, eksempelvis psykisk syges forhold eller østeuropæiske arbejdere arbejds-og levevilkår.
Reportagen er ofte en artikel eller en tv-indslag eller i nogle tilfælde radioindslag, men det kan faktisk også være en ren fotoreportage.
Ved billedreportager fortæller en fotograf en historie gennem en serie af pressefotos.
Man kan også blande eksempelvis pressefotos med lydoptagelser og på den måde skabe stemninger.
En fotoreportage fra en musikfestival eller en koncert kan være nok så festlig, men den euforiske stemning som lyden kan give, kan kun komme med, hvis man i stedet anvender video eller fotos tilsat lydoptagelser.
Hvordan reportagen skal opbygges, kommer altså meget an på, hvilket medie reportagen er til, men i dag er der langt flere muligheder end der var i eksempelvis 1990erne, hvor internettet stadig var ved at slå igennem hos medierne.
Det er eksempelvis ikke usædvanligt, at den samme historie optræder i forskellige udgaver, så der er en skreven version i avisen evt. med en billedreportage og der på nettet ligger en videoreportage fra begivenheden også.
