V-politiker om kvinder med burka: Vis dit ansigt eller mist kontanthjælpen

Ane Sørensen

380 uger siden

|

17/08/2017
Politik
Foto: Polfoto/SWNS (arkivfoto)
Foto: Polfoto/SWNS (arkivfoto)
Venstres menneskerettighedsordfører Jan E. Jørgensen mener ikke, at kvinder med burka skal have ret til kontanthjælp eller dagpenge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En muslimsk kvinde, som bærer burka eller niqab, står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor bør hun ikke modtage kontanthjælp eller dagpenge, hvis ikke hun fjerner sløret.

Sådan lyder det fra Venstres menneskerettighedsordfører Jan E. Jørgensen i et interview på Radio24syv.

- Hvis du vælger at gå tildækket med burka eller niqab, så er der ikke nogen, der vil ansætte dig. Og dermed står du ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og så kan du selvfølgelig heller ikke få så meget som én krone i støtte, siger Jan E. Jørgensen til Radio24syv.

De danske kommuner kan i dag fratage en kvinde med niqab eller burka kontanthjælpen, hvis hun takker nej til et konkret job, hvor hun skal vise sit ansigt. 

Men Jan E. Jørgensen mener altså, at et synligt ansigt bør være en forudsætning for overhovedet at få hjælp fra kommunen.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Kensen kalder forslaget ‘interessant’ og er umiddelbart positivt stemt, mens Enhedslistens beskæftigelsesordfører Finn Sørensen ikke mener, at forslaget vil gavne noget.

Integrations- og beskæftigelsesborgmester i København Anna Mee Allerslev mener ikke, at det er nødvendigt med flere regler på området:

- Jeg tvivler meget på, at forslaget overhovedet er lovligt, og jeg synes i virkeligheden, at det er lidt et typisk Christiansborg-fnidder-forslag. Man prøver at gøre et problem ud at noget, kommunerne godt kan finde ud af at håndtere i hverdagen, for vi har allerede stramme regler på beskæftigelsesområdet, siger Anna Mee Allerslev til Radio24syv. 

Tilbud til danske rygere: Få 1.200 kroner for at kvitte smøgerne