Rasmus Prehn (S) har været medlem af Folketinget for Socialdemokraterne siden 2005, og blev udnævnt som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri den 19. november 2020.
Da han overtog rollen som landbrugs- og fødevareminister, fulgte der naturligvis en række goder med. Blandt andet kunne Rasmus Prehn glæde sig over, at han fik sit helt eget kontor, hvorfra han kunne udføre sit arbejde.
Derudover blev han også tildelt et personligt minister-Eurocard, der kan bruges til at udføre betalinger, som ministeren skal foretage i professionelt øjemed.
Tilsyneladende er betalingskortet dog ikke kun blevet brugt til det formål, det egentlig var tiltænkt, da han fik det udlevere. En aktindsigt i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som Ekstra Bladet har søgt, viser nemlig, at det er blevet brugt til private formål.
Helt konkret viser aktindsigten, at den socialdemokratiske minister har brugt sit Eurocard til at betale for en tur på frokostrestauranten Kanalcafeen, der beløb sig til 1.780 kr. Hertil er det også blevet anvendt til at betale en regning på kroner på Sørens Værtshus.
Det faktum, at Rasmus Prehn har anvendt sit minister-Eurocard til at betale for flere regninger på både barer og restauranter, er i strid med reglerne på området.
Af denne grund har landbrugs- og fødevareministeren i løbet af et år måtte til lommerne ved hele tre lejligheder. Her blev han nemlig bedt om at tilbageføre penge fra sin egen private konto, som bør være ganske velpolstret, da han hvert år får 1,3 mio. kroner brutto i ministerløn.
Prehn er blevet bedt om at tilbageføre pengene, da han ikke må bruge sit Eurocard til private formål. Derimod må det 'udelukkende bruges til udgifter, som kan relateres til tjenesten'.
Ekstra Bladet har talt med Rasmus Prehn, der siger, at han er ærgerlig over, at det er sket, og at han oprindeligt mente, at udgifterne hørte under repræsentationsordningen, men efterfølgende har vurderet, at det ikke var tilfældet.
Derudover fortæller han, at han i december 2021 besluttede at ændre praksis, så han selv betaler for sine repræsentationsudgifter, hvorefter ministeriet gennemgår disse, for at se, hvornår han skal have betaling for sine udlæg.
