Her kan du spare 4 kroner pr. liter benzin

Henrik Rothenbücher

134 uger siden

|

26/05/2022
Indland
Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix
Fra den 1. juni har du mulighed for at spare mange kroner på dit brændstof.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er gået de færreste mennesker næsen forbi, at priserne på brændstof er steget ekstremt de seneste par måneder. Går vi tilbage til 2020 kunne du tanke en liter benzin for små 8 kroner, mens det samme produkt i dag koster næsten 10 kroner mere.

Listeprisen pr. dags dato siger nemlig 17,79 kroner for en liter benzin, og det mener langt de fleste danskere, er alt for meget.

Heldigvis så vil der være mulighed for at spare penge på din benzin, men det kræver nok, at du bor i den sydlige del af Jylland, før det giver mening.

I Tyskland har man nemlig valgt at sætte afgifterne ned på brændstof med lidt over 2 kroner pr. liter. Prisen i Tyskland er i forvejen billigere end i Danmark, og med sænkelsen af afgifter bliver den blot endnu billigere.

Det er tyske ADAC, der skriver at prisen på benzin vil falde med 0.31 eurocent, mens prisen på diesel vil falde med 17 eurocent.

I skrivende stund står en liter benzin i 15.80 danske kroner, men med reduceringen af afgifter vil prisen komme til at ligge på cirka 13.20 kroner literen. Det er altså en forskel på mere end 4 kroner i forhold til priserne i Danmark.

Bor du derfor tæt på Tyskland eller har planer om at skulle handle ved grænsen efter juni, så kan du gøre klogt i at tanke bilen helt op, mens du alligevel er dernede.

Den tyske regering forsøger også at hjælpe borgerne med reducering af priserne på offentlig transport, mens de også overvejer at reducere momsen på fødevarer, hvilket altså vil gøre det billigere for tyskerne at handle i dagligvarebutikker.

Det vil dog også betyde, at prisen for danskere der handler i grænsebutikkerne, også vil falde.