Regeringen har talt: Det skal cigaretterne koste

Henrik Rothenbücher

274 uger siden

|

19/09/2019
Politik
Foto: Claus Bonnerup / Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bonnerup / Ritzau Scanpix
Regeringen vil hæve priserne på cigaretter med 10 kroner, men det er slet ikke nok mener oppositionen. Derfor kan det ende med, at de forsøger at få indført et forslag uden om regeringen, så cigaretter vil koste mindst 60 kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kommer nok ikke som en overraskelse for nogen, at prisen på cigaretter nok kommer til at ændre sig. Prisen på de nikotinfyldte stænger har nemlig været debatteret meget længe, og det var et af de områder i valgkampen, der fyldte meget.

Det var også et af de områder, hvor næsten samtlige partier kunne blive enige i, at der skulle ske noget med prisen, men de kunne til gengæld ikke blive enige i, hvad prisen skulle være.

Nu lader det dog til, at der kommer til at ske noget. Avisen Danmark skriver nemlig, at det regeringen foreslår, at en pakke cigaretter skal koste 50 kroner, og dermed vil de blive 10 kroner dyrere pr. pakke end tilfældet er det nu.

Prisstigningen sker dog ikke bare lige over natten, men det vil ske over to omgange. Først vil prisen stige med fem kroner i 2020, og så vil prisen stiger med yderligere fem kroner i 2021.

Det er dog ikke alle partier, der er enige i prisstigningen på 10 kroner, de mener nemlig, at det er alt for lavt. Det er især oppositionen, der gerne havde set en prisstigning på mindst 20 kroner, da det hele tiden har været det beløb, som eksperterne mente, ville gøre en forskel.

Vil gå udenom regeringen

Det kan dog stadig ende med, at cigaretpriserne kommer til at være højere, end regeringen ønsker det. Det skyldes, at Konservative og Venstre vil forsøge at samle et flertal uden om regeringen, hvis ikke regeringen selv ønsker at øge priser med mere end 10 kroner.

“Vi vil sikre, at der bliver handlet med et væsentligt højere ambitionsniveau end det, som regeringen ser ud til at lægge for dagen,” fortæller Sophie Løhde fra Venstre, som fortsætter:

“Børn, unge og rygning hører ganske enkelt ikke sammen, og derfor skal der ske noget nu,” lyder det fra Venstres sundhedsordfører ifølge Ritzau.

Hvad mener du, at prisen på en pakke cigaretter bør koste?