Partier vil have grænsen åbnet i morgen

Henrik Rothenbücher

240 uger siden

|

14/05/2020
Politik
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Flere partier i folketinget mener, at regeringen er for sløve i forbindelse med grænseåbningen, og at de burde åbne op allerede i morgen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark er skridt for skridt begyndte at vende tilbage til normalen. Mange folk er vendt tilbage til deres arbejdspladser, mens flere virksomheder er begyndt at åbne op igen.

Grænsen til nabolandene er dog fortsat lukket, og det betyder, at der ikke er nogen turister i Danmark i øjeblikket. Det skal de have lov til, mener en lang række folketingspartier, og de ser ingen grund til af den socialdemokratiske regering tøver med at åbne grænsen, når Tyskland rækker en hånd ud.

Den tyske indenrigsminister Horst Seehofer udtalte i går onsdag, at Tyskland vil være villige til at åbne grænsen til Danmark den 15. maj, men det ville ikke ske uden en aftale med den danske regering.

Regeringen lader dog ikke til at have et ønske om at åbne grænserne op lige nu, og det mener flere partier er forkert.

“Jeg synes, det er en fremstrakt hånd fra Tyskland, som er lige til at række ud efter. Det har kæmpestor betydning for de brancher, der er hårdest ramt, at vi kan få en sommersæson med tyske turister”, fortæller Morten Østergaard fra De Radikale ifølge B.T.

Åben grænsen på fredag

De Radikale er langt fra det eneste parti, der ønsker at få grænsen åbnet. Det gør også Venstre, De Konservative og Liberal Alliance, der mener at regeringen bare skal sige ja tak, og dermed åbne grænsen i morgen.

“Den melding skal Tyskland da have med det samme, og meldingen skal være positiv, medmindre der er klart sundhedsfagligt belæg for andet,” lyder det fra Venstres partiformand Jakob Ellemann-Jensen i et opslag på Twitter.

Er du tilhænger af, at grænsen til Tyskland bliver åbnet?